Leonora-forliset
13. sep. 2021
DR fyrer dramachef
Christian Rank blev ansat som dramachef i DR i 2018, men efter lidt over tre år på posten må han nu forlade stillingen midt i stor intern uro. Foto | Bjarne Bergius Hermansen

DR fyrer dramachef

Efter skandale om en stoppet storserie er Christian Rank fortid på DR, som netop har afvist Ekkos ansøgning om aktindsigt i den øverste ledelses ansvar.

Af Nicki Bruun

Der har været storm omkring DR, siden dramachefen Christian Rank for nylig meddelte, at han kort før optagestart havde trukket stikket på en storserie om kongedatteren Leonora Christina Ulfeldt.

Og nu afslutter DR samarbejdet med Christian Rank, oplyser DR i en pressemeddelelse.

”Christian har gjort et kæmpe stykke arbejde med at skabe storartet dansk drama i et fiktionsmarked i hastig udvikling, og det skal han have den største tak for,” siger Henrik Bo Nielsen, Direktør for DR Kultur, Børn og Unge.

”I skyggen af udsættelsen af Leonora og den turbulens, det har medført, står det dog klart, at der ikke længere kan skabes den fornødne ro, det kræver at løse de konkrete udfordringer, og samtidig gribe de muligheder, der fremover er på fiktionsområdet. Den vurdering deler Christian Rank og jeg. Der er brug for en ny start for afdelingen.”

Udfordrende forløb
Christian Rank blev ansat som dramachef i DR i 2018 og fik dermed blot tre år i stillingen.

”Jeg er stolt af de mange gode serier, DR Drama har leveret i min tid som dramachef. Det gælder i høj grad også de produktioner, der er på vej,” udtaler Christian Rank i pressemeddelelsen.

”Jeg har i min periode lagt vægt på at sikre, at DR Drama kendetegnes ved vedkommende serier af høj kvalitet. Samtidig har jeg søgt at åbne DR Drama op for samarbejder med det eksterne produktionsmiljø for at sikre de bedste muligheder, og at original dansk dramatik står stærkt i det fremtidige marked.”

”Leonora-produktionen har været et vigtigt projekt for mig, og jeg er ked af, at det har været nødvendigt at udsætte produktionen. Det har været et udfordrende forløb, situationen er nu fastlåst, og derfor forstår jeg DR’s ønske om, at der skal skabes ro omkring DR Drama, så DR fortsat kan levere dansk tv-fiktion i særklasse.”

En speget affære
Ekko har i en række artikler belyst, hvordan der flere gange undervejs i produktionen af den planlagte storserie blev råbt vagt i gevær af adskillige medarbejdere.

De kunne se, at projektets budget ikke hang sammen. Og at serien blev lukket så kort inden optagestart, kalder en anonym filmarbejder ”utilstedeligt pengespild af DR”.

Senest blev Ekko i fredags nægtet aktindsigt i de involverede parters kommunikation om projektet.

Det har været en speget affære.

I et interview med Ekko sagde Christian Rank, at han naturligvis havde været i løbende dialog med DR’s ledelse og juridiske afdeling. Han ændrede dog sin udtalelse, så det fremgik, at han stod med det fulde ansvar for forliset.

Med hans afgang er en række spørgsmål stadig uafklarede. Hvem vidste hvad og hvornår? Har DR’s direktion med direktør for DR Kultur, Henrik Bo Nielsen, ikke et ansvar?

I flere uger har Henrik Bo Nielsen afslået at give interview til Ekko om sagen.

DR Dramas souschef, Marianne Bennetzen, konstitueres indtil en ny dramachef er på plads, oplyser DR i pressemeddelelsen. Stillingen bliver slået op på et senere tidspunkt.

Relevante artikler

Leonora-forliset
26. aug. 2021
DR er ikke længere et flagskib

DR er ikke længere et flagskib

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro