Nyhed
14. aug. 2016
Dommer frikender nevøen fra Making a Murderer
Brendan Dassey har været fængslet i ni år, siden han i 2007 blev dømt for drabet på Teresa Halbach. Foto | Netflix

Dommer frikender nevøen fra Making a Murderer

Drabsdommen over Brendan Dassey er blevet ophævet, efter at den succesfulde krimiserie Making a Murderer har skabt fokus på sagen.

Af Jens Steinicke Kjær

Dokumentarer beskriver virkeligheden, men de kan også forandre den.

Det kan måske være tilfældet med sagen om voldtægten og mordet på den 25-årige fotograf Teresa Halbach i Wisconsin i 2005.

Steven Avery og hans nevø Brendan Dassey blev begge dømt skyldige, men efter at Netflix-dokumentarserien Making a Murderer i 2015 har sat spørgsmålstegn ved beviserne, er dommen over den 26-årige Brendan Dassey nu blevet ophævet.

Afgørelsen er truffet af dommer William E. Duffin, og ifølge amerikansk retspraksis har anklagerne 90 dage til at beslutte, om de vil genoptage sagen, eller om Brendan Dassey kan forlade fængslet som en fri mand.

Efterforskerne løj
Making a Murderer dokumenterer, at politimændene gav den dengang sekstenårige Brendan Dassey falske løfter og beroligede ham med, at der ikke var nogen grund til bekymring.

Det er William E. Duffin enig i. Han mener ikke, at den svagt begavet Dasseys tilståelse kan godkendes, fordi efterforskerne har løjet over for ham.

I Making a Murderer bliver det også vist, at Brendan Dasseys bror Brad var overbevist om, at hans bror var skyldig.

Brad Dassey fortalte i 2007 en journalist, at han var sikker på, at hans bror var blevet tvunget af sin onkel Steven Avery til at medvirke i drabet. Men efter at have set dokumentarserien har Brad nu vendt på en tallerken og er overbevist om, at broren er uskyldig.

Blotlægger retsssystemet
Netflix-serien medførte en stor underskriftsindsamling, hvor folk anmodede om, at Steven Avery og hans nevø Brendan Dassay blev benådet. Præsident Barack Obama afviste dog at involvere sig i sagen.

Den overraskende frifindelse åbner sagen på ny, og det har fået skaberne af Making a Murderer, Laura Ricciardi og Moira Demos, til at udsende en pressemeddelelse.

”I dag er der sket et stort fremskridt for de involverede i vores historie, og nyheden blotlægger retssystemet. I de sidste ti år har vi dokumenteret historien, og det vil vi fortsætte med at gøre,” udtaler makkerparret, der gæster Copenhagen Tv Festival den kommende uge, hvor Ekko vil interviewe dem.

En ny sæson af tv-serien vil lægge vægt på den tvivlsomme proces efter dommen. Premieredatoen er ikke offentliggjort.

Trailer: Making a Murderer

Relevante artikler

Tv-anmeldelse
11. jan. 2016
Making a Murderer

Making a Murderer

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro