Nyhed
26. maj 2006
Dokumentarister er splittede

Dokumentarister er splittede

"Der er brug for et generationsskifte i dokumentarbranchen," mener  lederen af Cosmo Doc, der blandt andet stod bag Lykketoft finale. 
Af Markus Bernsen

Ifølge Jakob Høgel, lederen af produktionsselskabet Cosmo Doc, skyldes TV 2 og Danmarks Radios nedprioritering af tv-dokumentaren en dyb splittelse i branchen.

"Det plejede at være sådan, at enten var man journalist, eller også var man udtryksfuld, filmisk kunstner, for hvem politik var det mest latterlige, man kunne beskæftige sig med. Det er en meget uheldig opdeling, som man ikke i samme grad har i andre lande. Og det er den opdeling, vi bøder for netop nu," siger Jakob Høgel.

Cosmo Doc har blandt andet produceret Christoffer Guldbrandsens politiske dokumentarfilm, Lykketoft finale, der kombinerer en dybdeborende historie med en filmisk fortælleform, og Gasolin', der er blevet alle tiders største dokumentar-succes i danske biografer.

Forstenede journalister
Journalisten Erik Valeur skriver i EKKO #33, at de danske public service-stationer har lagt den seriøse tv-dokumentar i graven. Valeur fremhæver en række journalistiske dokumentarprogrammer af ældre dato, som Jakob Høgel nu ikke savner.

"Nogle af dem er efter min mening dinosaurer, der ikke hører vores tid til. Dem kan man så sidde og begræde, men man bliver jo nødt til at finde på noget andet, hvis man vil noget med genren."

Jakob Høgel mener, at der hersker en særlig kysk selvforståelse blandt den gamle garde af dokumentarister. De har ikke indset, at tv er et formmedie, og mens de fokuserer på indholdet, glemmer de at fortælle deres historier på en medrivende og filmisk begavet måde, forklarer Høgel.

"Problemet er, at det er forstenede journalister sidst i halvtredserne, der vil lege kunstnere, og så er det jo klart, at det går galt. På den ene side er der en arv fra det gamle DR Dokumentar, der hænger fast, og på den anden side er der det lidt smarte, oppeppede TV 2-format, som jo heller ikke er løsningen," siger Jakob Høgel.

Producenter deler ansvaret
Løsningen kunne til gengæld komme i form af et generationsskifte. Jakob Høgel er sikker på, at der findes mange unge talenter, som kan sætte den gennemresearchede historie ind i en filmisk interessant ramme.

Men det kræver store ressourcer at grave den slags historier frem, og selv om produktionsselskaberne bærer en del af ansvaret for manglen på nyskabende tv-dokumentarer, vil det, ifølge Høgel, være sværere for dem at levere de samfundsrelevante historier, end det vil for tv-stationerne.

"Et af problemerne har klart været, at DR's dokumentarafdeling er forstenet. Dokumentaren har lidt en kvælningsdød. Det er ikke bare tv-stationerne, men også producenterne, der er kørt videre i samme spor. Men det måske væsentligste problem er dog, at den største kompetence og research-kapacitet ligger ude hos tv-stationerne, som ikke er gode nok til at forvalte den. Der er brug for, at nye folk kommer til."
Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro