Dokumentaristen Flemming Lyngse er død

Det er en både sørgelig og chokerende nyhed, at instruktøren Flemming Lyngse er død. Tilsyneladende frisk og rask, midt i et aktivt arbejdsliv og under klipningen af sin næste film, gik han bort.

Han blev kun 63 år og begraves i dag den 21. april klokken 13 fra Frederiksberg Kirke.

Jeg mødte Flemming som en munter og engageret fortæller på Den Danske Filmskoles første årgang af dokumentarinstruktører, hvor jeg var lærer.

Han var åben og tilgængelig i sit forhold til alle slags mennesker. Hans barndom som søn af en snedkermester og hans fortid som aktivist i bz’ernes Kulørte Klat gav ham et nysgerrigt blik på politik og kunst.

Efter at han havde optrådt nøgen på Rådhuspladsen i en af deres aktioner, var der ikke meget, der forskrækkede ham.

Hans afgangsfilm om aktivistgruppen Bøssernes Befrielsesfront viste hans fordomsfrie blik og hans ømhed for sine medvirkende.

Som filmskaber arbejdede han med stor enkelhed. Han brugte gerne udtrykket ”mand op ad mur”. Han kunne samtidig arbejde med avancerede og komplekse værker, for eksempel en nonlineær digital struktur.

Det skete med et indlevet filmisk materiale om politikeren Mogens Glistrup, et værk, han skabte sammen med sin hustru Mia Fryland, og som blev vist på festivaler og kunstskoler som work in progress.

De to stod også bag Unfinished Symphonies, om skolebørn, der spiller musik i en pædagogisk model, som fokuserer på glæden og fornøjelsen ved at spille. Det blev vist i blandt andet Alexandria i Egypten og Villa Panza i Italien som aktiv del af skabelsesprocessen.

Seriøs og tillidsvækkende
Flemming udviklede sammen med andre filmskabere en række nytænkende tv-formater som Danmark til hverdag, Homo Sapiens og Ejendomsmæglerne, alle med originale afsnit skabt af filmkunstnere, hvor han selv bidrog.

Indimellem instruerede han Rukov – på sporet af den tabte tid og Glistrup, som start på en usædvanlig serie med overskriften Mogens, samt en lang række mindre og større dokumentarfilm, udstillinger og filmiske undersøgelser.

Hans sans for spændingsfeltet mellem det enkle og det komplekse kom også til udtryk i store tv-serier om hærens og luftvåbnets arbejde.

Samarbejdet med hær og luftvåben viste hans seriøse og tillidsvækkende arbejdsmåde, med interesse for de medvirkende og det omgivende samfund. Arbejdet med flere hold klippere og et kæmpestort filmmateriale, optaget med små kameraer hos mandskabet i hæren og luftvåbnet, fremviste også hans lederegenskaber.

Familiær nærhed
Flemming og jeg underviste sammen på kurser for Filmskolen, skolens efteruddannelse og af uransagelige grunde i Finland, hvor vi mødte film- og tv-folk fra den intellektuelle, finske kultur.

Deres humor passede Flemmings sans for det særlige. Vi kunne beundre graciøse isskulpturer og sveddryppende tavsheder i saunaer, afløst af nedkøling i isdækkede søer.

Flemming så det originale i det filmsprog, vi mødte, og vi kunne undre os over hinandens billedanalyser af de ofte tænksomme og svært tilgængelige filmiske udsagn.

Især havde han stor kærlighed til Mia og deres barn Kira, som stod øverst på hans dagsorden. Mia og han underviste sammen i New York, Alexandria og flere europæiske lande. De havde et kunstnerisk fællesskab, som han altid refererede til.

Som familiemenneske havde han et nært forhold til Læsø, hvor hans far var født i en familie, der var spredt ud over Danmark. Både den nære og den vidtforgrenede storfamilie var med i hans undervisning. Jeg tror, at tilskuerne kan mærke den familiære ømhed i hans film.

Det er med stor sorg, vi skal sige farvel til Flemmings smittende latter og hans nærvær i forhold til alle omkring ham. Vi kommer til at savne dig.