Nyhed
30. okt. 2017
”Dit præsidentembede er en fiasko”
I sit standup-show Michael Moore in TrumpLand tog instruktøren rundt i de Trump-glade Midtvest-stater og spiddede den republikanske præsidentkandidat få uger før 2016’s præsidentvalg. Foto | Dog Eat Dog Films

Moore: ”Dit præsidentembede er en fiasko”

Michael Moore giver den amerikanske præsident svar på tiltale, efter at Donald Trump har kaldt hans one-man-show The Terms of My Surrender for en fiasko.

Af David Madsen

Det er efterhånden blevet en ugentlig tradition, at en ny kendis, politiker eller journalist bliver angrebet af den amerikanske præsident Donald Trump på Twitter.

Mika Brzezinski fra The Morning Joe-show, talkshow-værterne John Oliver, Stephen Colbert og Jon Stewart, skuespilleren Russel Brand, og listen fortsætter.

Netop Stephen Colbert startede klubben ”Trump angreb mig på Twitter” på sit talkshow The Late Night Show With Stephen Colbert. Det nyeste medlem af den klub er instruktøren Michael Moore.

”Omend det ikke er præsidentielt overhovedet, må jeg pointere, at det sløsede Michael Moore Show på Broadway var en TOTAL FUSER og var nødt til at lukke tidligt. Trist!” kommenterede præsidenten i sin vanlige, sarkastisk-aggressive skrivestil.

Den 63-årige instruktør er kendt for sine satiriske dokumentarer som Fahrenheit 9/11 og den Oscar-vindende Bowling For Columbine, hvor han har skudt med skarpt på forskellige dele af amerikansk kultur – fra invasionen af Irak og Afghanistan til landets liberale våbenlov.

Ikke overraskende brugte Michael Moore lejligheden til at angribe Trump i hele elleve tweets.

”Du må have forvekslet mit kæmpehit af et Broadway-show med dit præsidentembede – som ER en total fuser og VIL lukke før tid. IKKE TRIST,” starter instruktøren.

Begrænset periode
Moores Broadway-show The Terms of My Surrender er markedsført som et anti-Trump-show under sloganet: ”Kan et Broadway-show vælte en præsident af posten?”

I hans Twitter-besked går Moore videre til at kritisere præsidenten for ikke at fokusere på de reelle kriser i USA – særligt orkanen Maria, der ramte Puerto Rico i september og er skyld i, at tre fjerdedele af øens befolkning stadig er uden strøm.

”Som jeg annoncerede 1. maj, var showet altid tænkt som en tolv-ugers turné på grund af mine forpligtelser til min kommende tv-serie og min nye film,” fortsætter Michael Moore.

”På Broadway, Donald, kalder de det en ’BEGRÆNSET PERIODE’ – præcist, som vi tænker, at dit præsidentembede burde være.”

Donald Trump er dog stadig USA’s præsident, men Moore har allerede annonceret, at han vil turnere med showet igen til næste sommer.

Han har også oprettet hjemmesiden TrumpiLeaks for folk, der ligger inde med belastende oplysninger om præsidenten. Han arbejder desuden på filmen Fahrenheit 11/9 – titlen refererer til Moores anti-Bush-film fra 2004 og datoen 9. november 2016, hvor Trump vandt det amerikanske valg.

Klip: The Terms of My Surrender

Relevante artikler

Essay
09. dec. 2004
En mand af folket?

En mand af folket?

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro