Nyhed
18. dec. 2014
Distributør opgiver Morgenthaler i biografen
Man skal være hurtig for at se Anders Morgenthalers I Am Here på det store lærred. I filmen spiller Kim Basinger en succesfuld, men ulykkeligt barnløs forretningskvinde. Foto | Christian Geisnæs

Distributør opgiver Morgenthaler i biografen

Anders Morgenthalers I Am Here med selveste Kim Basinger i hovedrollen får en yderst begrænset biografpremiere. Den har intet liv i biografen, siger distributøren.

Af Morten Scriver Andersen

”Jeg er pinligt klar over, at det er en smal film.”

Sådan siger instruktør Anders Morgenthaler om sin kommende film I Am Here med Hollywood-stjernen Kim Basinger i hovedrollen.

Den ellers stjernebesatte film har fået en yderst sparsom biografvisning i landet. Ti steder bliver den vist ved såkaldte eventvisninger i en periode på sølle otte dage startende 6. januar 2015.

Hele affæren ligner til forveksling lanceringen af Jonas Elmers Det andet liv, der til instruktørens store skuffelse måtte nøjes med eventvisninger frem for en mere traditionel bred biografdistribution.

Smalle film er presset
I tilfældet Anders Morgenthaler, der også er kendt for sine syrede tegninger i tegneseriestriben Wulff & Morgenthaler, er utilfredsheden svær at spore.

”Når man laver en film, håber man jo altid, at den vil blive set af så mange mennesker som muligt. Her har jeg prøvet at være super konsekvent med, hvad jeg vil lave og ikke tænkt så meget på publikum,” siger Anders Morgenthaler, der bakker distributøren op.

”Der er ingen grund til at insistere på, at den skal ind i en Hobitten-pr-maskine. Det tror jeg ikke, vi får noget ud af. Så vil jeg hellere have, at vi er målrettet på vores publikum, og det er det, vi forsøger på her.”

Anders Morgenthaler spillefilmdebuterede tilbage i 2006 med animationsfilmen Princess om en mand, der vender hjem for at hævne sin søster, der er gået fra et glamourøst liv som pornostjerne til narkodøden.

Året efter fulgte han op med live-action-filmen Ekko, og I Am here er altså Anders Morgenthalers tredje spillefilm.

Smertelig barnløshed
I Am Here
handler om en succesfuld forretningskvinde (Kim Basinger), der har opnået alt undtagen sit største ønske: at få et barn.

Det beslutter hun sig for at gøre noget ved og begiver sig på et emotionelt og farligt togt for at gøre en ende på den smertelige barnløshed.

Filmens distributør Nordisk Film har udelukkende begrænset biografvisningen ud fra et et økonomisk synspunkt.

”Vi har vurderet, at den ikke har noget kommercielt liv i biograferne, og at dens liv primært skal foregå på dvd og vod,” siger direktør for Nordisk Film Distribution Jan Lehmann, der ikke vil uddybe, hvad vurderingen bygger på.

Satser på vod
Som noget ganske utraditionelt bliver I Am Here tilgængelig på vod (video on demand) allerede 15. januar – dagen efter sidste eventvisning – og eventvisningerne er da også kun tænkt som et slags reklamefremstød.

”På den her måde kan den komme tidligere på vod. Vi bruger eventvisningerne som en uplift til vod’en, altså en støtte til vod-annonceringen,” siger Jan Lehmann.

I Am Here har fået 3,5 millioner i støtte fra Det Danske Filminstitut. Med de penge følger der nogle distributionskrav, og Filminstituttet er nu ved en rutinemæssig sagsbehandling, der skal klarlægge, om kravene er opfyldt.

Administrerende direktør for Filminstituttet, Henrik Bo Nielsen, vil derfor ikke kommentere på sagen, før sagsbehandlingen er færdig engang i januar 2015.

Trailer: I Am Here

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro