Nyhed
12. feb. 2013
Disney-kortfilm med ny teknik hitter
Papir fører George og Meg sammen i det lille kærlighedseventyr Paperman, der blander 2D og 3D og er blevet en viral sensation. Foto | Disney

Disney-kortfilm med ny teknik hitter

Nyt animations-software i den Oscar-nominerede Paperman, der er set af næsten tretten millioner på YouTube, vækker minder om Disneys svundne storhedstid i 2D.

Af Lise Ulrich

Hvis du for nylig har været i biografen og se Disneys farverige ode til arkadespillene Vilde Rolf, har du også haft fornøjelsen af at stifte bekendtskab med filmselskabets seneste romantiske par i klassisk sort-hvid, George og Meg, i den fine tegnekortfilm Paperman

Eller måske har du, som næsten tretten millioner andre, set den seks et halvt minut lange film på YouTube, hvor Paperman på blot to uger har fået en verden af online-brugere til at både grine og græde. 

Den Oscar-nominerede film om karaktererne George og Megs kærlighedseventyr er blevet lidt af en viral-sensation takket være Disneys nyeste animations-software, det såkaldte Meander-program, der blander 3- og 2D. 

Hybrid-animation
Meander tillader Disneys animatorer at håndtegne over digitale baggrunde og skabeloner. 

Det giver et mere klassisk og kunstnerisk billede a la filmselskabets tidlige animationsfilm, samtidig med at man får betydelig større dybde og liv end i almindelige 2D-tegnefilm.

Resultatet er en ny form for hybrid-animation, som til fulde udnytter både 3- og 2Ds potentiale. 

Papermans instruktør John Kahrs har tidligere arbejdet som animator på Pixars Toy Story 2 og Monsters Inc. Paperman markerer hans debut bag kameraet. 

John Kahrs forklarer til Entertainment Weekly, at hans mission med kortfilmen er at vise, at det traditionelle Disney-håndværk i 2D og ultra moderne animationsteknikker sagtens kan forenes, uden at magien drukner i actionpumpede pixels. 

Disney sadler om
Disney har i det nye årtusind været under skarp kritik for at have mistet sin fornemme føling for animation og fortællekunst – ikke mindst efter at selskabet i 2004 annoncerede, at det nu var definitivt slut med håndtegnede animationsfilm. 

Den beslutning blev dog omstødt allerede i 2006, da Disney opkøbte det overmåde succesfulde Apple-ejede animationsselskab Pixar for den nette sum af 7,4 milliarder dollars. 

Adskillige 2D-animatorer blev herefter genansat hos Disney, som i 2009 kunne præsentere den håndtegnede animationsfilm The Frog and the Princess. En musicalfilm, der i stil og tone omfavner Disneys styrker fra selskabets storhedstid i det 20. århundrede. 

Med Paperman i spidsen som favorit til at vinde dette års Oscar for bedste animationskortfilm, har Disney slået endnu et slag for en retromagi, der både rører og imponerer. Og det nu ganske uden ord.

Paperman

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro