Xavier Dolan: Det er min bedste film

For præcis to år siden bjergtog canadiske Xavier Dolan Cannes-festivalen med den fremragende Mommy.

Straks blev Dolan udråbt til både vidunderbarn og enfant terrible af kritikere og journalister, der samtidig diskuterede, hvordan pokker instruktørens fransk-canadiske navn mon skulle udtales.

Nu er Xavier Dolan så tilbage på verdens vigtigste filmfestival.

Hjemvendt søn skal dø
Denne gang har instruktøren allieret sig med fire af Frankrigs allerstørste skuespillere i en filmatisering af Jean-Luc Lagarces skuespil Juste la fin du monde, der på engelsk har fået titlen It’s Only the End of the World.

Vincent Cassel, Marion Cotillard, Lea Seydoux og Gaspard Ulliel pryder rollelisten i en fortælling om en ung forfatter (Ulliel), der vender hjem til sin barndomsby for at fortælle, at han skal dø.

Men noget tyder på, at It’s Only the End of the World ikke kommer til at vælte lige så mange filmelskere bagover, som Mommy gjorde. På Ekkos eget stjernebarometer deler filmen vandene.

Har set gode anmeldelser
Selv kaldte Dolan dog sin nye film for sin bedste, da han mødte op på gårsdagens pressemøde.

”Det er noget, man altid skal mene. Hvordan kan man bevæge sig fremad og fortsætte med det, man er dedikeret så meget til, hvis man ikke tror, det er det bedste,” sagde Xavier Dolan.

Og bedømt ud fra instruktørens svar lader de kritiske røster til at prelle af på instruktøren.

”Vi er i Cannes, og der er forskellige holdninger til film. Nogle film bliver godt modtaget og andre mindre godt. Men jeg er ikke specielt bekymret, for jeg har allerede set begejstrede anmeldelser af filmen,” lød canadierens svar.

Opdager fejl i klipperummet
Senere i pressemødet fik Xavier Dolan mulighed for at begrunde sin vurdering af Juste la fin du monde.

”Jeg foretrækker Juste la fin du monde, fordi det er den mest omfattende og vidtfavnende af mine film. Man laver film, der måske er charmerende og foruroligende, og så laver man film, der er komplette. Skuespillet er rørende, og musikken er perfekt.”

”Jeg foretrækker den ikke af sentimentale grunde. Jeg foretrækker den, fordi jeg kender de fejl, jeg har begået i mine tidligere film, og jeg forsøger selvfølgelig ikke at gentage dem.”

Xavier Dolan fortalte desuden, at han altid bliver klar over sine fejl i klipperummet.

”I klipperummet kan man ikke undgå at opdage de fejl, man har begået i manuskriptet. Man siger altid: ’Det ordner vi i klipperummet,’ og at man genopfinder filmen i klipningen. Men det er ikke hele sandheden. Man kan genopfinde, men ikke opfinde filmen i klipperummet.”

Optaget af sproget
Baseret på franske Jean-Luc Lagarces teaterstykke er Juste la fin du monde et kammerspil med fokus på de intime og nære relationer mellem mennesker.

”Det fængslende i Lagarces tekst er, hvor nervøse alle karakterne er, og hvordan de udtrykker ting, der ofte er meget overfladiske eller nytteløse. De taler om alt undtagen det, de virkelig føler.”

”Når man filmatiserer en bog eller et teaterstykke, har mange instruktører behov for at forlade det oprindelige medium fuldstændigt. Men det giver ikke mening at adoptere Largarces stykke uden at bevare hans sproglige gentagelser og nervøsiteten mellem karakterne,” forklarede Xavier Dolan om Largarces forlæg.

Egentlig skulle filmen skydes i et bredt format, men Dolan besluttede hurtigt at droppe de planer og i stedet nærme sig karakterne i billederne.

”Da vi startede optagelserne, fandt jeg ud af, at vi behøvede nærbilleder af karakterne. Det viste sig hurtigt, at vi blev nødt til at være meget tæt på dem.”

”Der er budskaber, som ikke er i sproget, men i stilheden og udtrykket i personernes ansigter,” sagde Xavier Dolan.