oscar 2021
27. apr. 2021
Det dårligste Oscar-show nogensinde
Brad Pitt var en af de sjældne stjerner ved årets Oscar-uddeling, hvor han uddelte en pris. Men showet blev en fiasko og den mindste sete udgave i prisfestens levetid. Foto | ABC

Det dårligste Oscar-show nogensinde

Med et fald på over halvdelen af seerne i forhold til sidste år er verdens største prisuddeling midt i en voldsom eksistenskrise.

Af Nicki Bruun

Oscar-uddelingen havde på grund af danske nomineringer særlig interesse herhjemme i år. Og med sejre til Thomas Vinterberg for Druk og klipperen Mikkel E.G. Nielsen for Sound of Metal var det en stor dansk aften.

Men ellers var det en ”katastrofalt ringe prisfest”, som vi skrev om prisuddelingen.

Og årets Oscar-uddeling slår da også rekord som den mindst sete nogensinde, skriver amerikanske medier på baggrund af de første offentliggjorte seertal.

Ifølge analyseinstituttet Nielsen så blot 9,85 millioner amerikanske seere med på aftenen, hvor de største priser gik til det poetiske landevejsdrama Nomadland, som vores anmelder giver seks stjerner.

Det er et fald på intet mindre end 13,75 millioner seere sammenlignet med sidste års 23,6 millioner, der vel at mærke også var et dårligt år for Oscar-showet, hvad angår seertal.

Faktisk har der de seneste år været et mere eller mindre konstant fald i antallet af seere. Men at miste over halvdelen af publikum må betegnes som en katastrofe for Oscar-akademiet.

Prisfester i frit fald
Oscar-uddelingen er langt fra den eneste prisfest, som har kæmpet med at lokke seere til i løbet af det seneste, coronaplagede år.

I september løb tv-branchens Emmy-uddeling af stablen til det laveste seertal nogensinde, mens Golden Globe-festen i februar oplevede et fald på 60 procent i forhold til sidste år.

Også musikbranchens Grammy-uddeling i marts var det mindst sete i prisfestens levetid, så det kunne tyde på, at tiden er løbet fra de mange glamourøse shows.

Arrangørerne bag Oscar-uddelingen havde gjort deres til, at festen kunne blive afholdt fysisk frem for bare som en digital begivenhed.

Der var blevet sat strenge test- og karantæneregler for deltagerne. Det resulterede i, at blandt andre vinderen af prisen for bedste mandlige hovedrolle, 83-årige Anthony Hopkins, ikke mødte op til uddelingen i Los Angeles.

Den sidste pris blev uddelt til ham, og dermed blev der sat et meget abrupt og antiklimatisk punktum for aftenen.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro