Cannes 2013
21. maj 2013
Dencik skal spille påstået seriemorder
David Dencik havde en stor birolle i Tomas Alfredsons Dame, konge, es, spion. Nu er han primus motor på et opsigtsvækkende projekt i fødelandet Sverige. Foto | Jack English

Dencik skal spille påstået seriemorder

Skuespilleren David Dencik skal spille Sveriges den påståede seriemorder Thomas Quick i en film, han selv producerer. "En hårrejsende og usandsynlig historie," siger han.

Af Jacob Ludvigsen

For tiden kan man se Mads Mikkelsen som seriemorderen over dem alle, Hannibal Lecter, i NBC’s tv-serie Hannibal.

Og nu træder også dansk-svenske David Dencik i karakter som den mand, der er kendt som Sveriges mest berygtede seriemorder nogensinde, skriver Screen Daily i Cannes.

I starten af 90’erne tilstod Thomas Quick 30 mord, primært på svenske og norske mænd, som han efter sigende også voldtog. Han blev dømt for otte mord.

Men her stopper historien ikke. I et dokumentarprogram fra 2008 trak Thomas Quick alle sine mordtilståelser tilbage, og siden er alle anklagerne frafaldet.

I dag der der intet der tyder på, at Quick har begået nogle af mordene.

Ligner Thomas Quick
Thomas Quick hedder egentlig Sture Ragnar Bergwall, men tog navnet Thomas fra sit første, påståede offer, mens Quick er hans mors fødenavn. I Sverige er han også kendt som Sätermannen.

Filmatiseringen af den usædvanlige historie er lidt af et hjertebarn for 38-årige David Dencik. Han er producer og igangsætter af projektet, som bygger på journalisten Hannes Råstams afdækning af affæren.

”Det begyndte faktisk med, at jeg fik at vide, at jeg ligner Thomas Quick rigtigt meget. Det tændte noget i mig, det er jo en drømmerolle for en hvilken som helst skuespiller,” har David Dencik sagt til den svenske avis Göteborg Posten. Til Ekko uddyber han i en mail:

"Jeg har købt filmrettighederne til Hannes Råstams bog Fallet Quick - att skapa en seriemördare (som netop er kommet på dansk) sammen med den svenske producent Helena Danielsson."

" Rollen og historien er så hårrejsende og usandsynlig, at jeg selv tog initiativet. I 2005 spillede jeg Lasermannen (John Ausonius), en anden sand historie fra 1990’ernes Sverige, der har rystet den svenske selvopfattelse i sin grundvold,” skriver han.

"Det er også tilfældet med historien om Thomas Quick, der i den grad berører temaer som vores opfattelse af retssamfundet, retspsykiatrien, domstolene og journalisters rolle."

Seriemoder” hjælper Dencik
Filmen er tænkt som en stor produktion til 40-70 millioner kroner, og optagelserne skal efter planen starte i slutningen af 2014 eller starten af 2015. Thomas Quick er positiv over for projektet, og Dencik har været i kontakt med ham.

Dencik er svensk født, men har boet i Danmark det meste af sin opvækst. I Danmark kender vi ham ikke mindst for rollen som psykiater i tv-serien Lykke, transvestit i En Soap, nazist i Broderskab og Guldberg i En kongelig affære.

Han har dog også en lovende international karriere. Han spillede en pæn rolle i Tomas Alfredsons Dame, konge, es, spion og havde små roller i Steven Spielbergs War Horse og David Finchers The Girl with the Dragon Tattoo.

Blandt hans kommende projekter er Tommy Lee Jones Homesman med Hilary Swank og Meryl Streep (og Sonja Richter!) og Susanne Biers engelsksprogede Serena.

I øvrigt har Dencik også tidligere på dansk jord spillet seriemorder: I TV 2-serien Den som dræber.

Relevante artikler

Cannes 2013
20. maj 2013
Dansk producer indtager Cannes

Dansk producer indtager Cannes

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro