Sexisme på TV 2
04. dec. 2021
”Ikke så mange krøller og en meget lækker røv”
Efter optagelsen af videoen spørger Jes Dorph-Petersen sin gamle TV 2-kollega Morten Stig Christensen, om han har lagt mærke til hende med den lækre røv. Foto | TV 2

”Ikke så mange krøller og en meget lækker røv”

TV 2-direktør Anne Engdal Stig Christensen vil ikke forholde sig til sexistisk video, som hun til stationens jubilæum lavede med de i dag #MeToo-anklagede Michael Dyrby og Jes Dorph-Petersen.

Af Claus Christensen

Efter at Ekko i går kunne fremvise en såkaldt mash-up-version af TV 2’s Playboy-inspirerede 25-års jubilæumsvideo fra 2013, er den originale dukket op på nettet.

Videoen har titlen For One Night Only og kan ses her:

Den er på ny blevet interessant efter premieren på dokumentaren MeToo: Sexisme på skærmen, som afdækker sexisme, krænkelser og magtmisbrug på tv-stationen gennem de sidste 25 år.

Kvindelige tv-værter skulle være ”fuckable”, unge praktikanter betragtedes som ”cheffryns”, et internt beskedsystem blev benyttet til lumre meddelelser, og et rum på stationen i Odense hed slet og ret ”bollekontoret”.

Anna Thygesen har efter dokumentaren udtalt, at det var nyhedsdirektør Michael Dyrby, der begrundede hendes manglende fremtid på stationen med, at han ikke ville ”kneppe” hende.

Dyrby og tv-værten Jes Dorph-Petersen, der i januar 2021 blev fyret for seksuelle krænkelser, optræder i jubilæumsvideoen side om side med den nuværende direktør, Anne Engdal Stig Christensen.

De synger sammen med andre TV 2-profiler og rapperen MC Clemens en tekst, der er skrevet på Daft Punk-hittet Get Lucky.


For at være kvindelig vært på TV 2 skulle man være ”fuckable”, forlyder det, og i videoen gør Karin Cruz, Natasja Crone og Divya Das sig lækre over for rapperen MC Clemens.

”Nu har I bare at give os håndslag på / at vi skal fyre den max af,” synger daværende direktør Merete Eldrup, mens en smilende Michael Dyrby svinger guitaren og rokker med hovedet.

”Vi smider kjole og hat / vi siger aldrig godnat / vi er her kun for at feste / vi fester kun med de bedste,” synger nuværende direktør Anne Engdal Stig Christensen, mens hun vrikker med hofterne.

”Det er nu, du skal vise / hvad din krop kan / so shake your booty / ryst rumpetten / vi skider højt på etiketten,” lyder det videre.

I en sofa sidder MC Clemens omgivet af fire TV 2-værter – Natasja Crone, Cecilie Beck, Divya Das og Karin Cruz – der iført lårkort kjole kælent læner sig op ad rapperen og gør sig lækre.

Klædt ud som bunny girls
De suppleres på dansegulvet af nogle unge, hoftevrikkende kvinder, som med kaninører på hovedet er klædt ud som bunny girls. Det er en åbenlys reference til mandemagasinet Playboy, hvor mænd styrer showet, og kvinder ”knepper som vilde kaniner”.

Bassisten og trommeslageren optræder med en motorcykelhjelm på hovedet ligesom de to musikere i Daft Punk.

Da instruktøren af videoen siger tak, tager de to hjelmene af og afslører, at der bag dem gemmer sig værten Jes Dorph-Petersen og Morten Stig Christensen. Sidstnævnte er tidligere chef på TV 2 Sporten og gift med Anne Engdal Stig Christensen.

”Så du hende, der ikke havde så mange krøller og en meget lækker røv? Jeg har sgu lige stået og kigget på den. Hvad synes du?” hvisker Jes Dorph til Morten Stig med reference til netop Anne Engdal Stig Christensen.

”Fed,” svarer Morten Stig om sin kones bagdel.

”Hvordan tror du, den er i virkeligheden?” spørger Jes Dorph.

”Det vil du ikke vide noget om, Jes,” griner Morten Stig.

Tavs direktør
Videoen var tænkt som en intern festvideo i den kendte genre, hvor cheferne optræder på slap line til morskab for det almindelige personale.

Den velproducerede video viser dog, at TV 2 har lagt tid og kræfter i projektet. Videoen endte da også på nettet i 2013, hvor den dog ret hurtigt blev fjernet igen.

Kritikere mente allerede dengang, at den var udtryk for en forskruet selvopfattelse på tv-stationen.

”Hvad vil TV 2 vise, at kanalen står for? At kunne ’fyre den max af’ med et par lækre lår som rekvisit?” spurgte redaktionen på Kforum retorisk.


Anne Engdal Stig Christensen tager sig i videoen en svingom med Michael Dyrby (tv.), som er blevet beskyldt for grænseoverskridende opførsel, og daværende finansdirektør Peter Normann.

Jubilæumsvideoen bekræfter det frække og fandenivoldske image, som TV 2 har skabt om sig selv. Men også den macho- og festkultur, som ifølge de medvirkende i MeToo: Sexisme på skærmen kendetegner TV 2. Set med de briller kan det nærmest virke, som om TV 2 bruger 25-års-jubilæet til at fejre sexismen.

Anne Engdal Stig Christensen har beklaget de historier, der kommer frem i dokumentaren, og lovet at gøre stationen til en mere tryg arbejdsplads.

Fredag ønskede hun imidlertid ikke at kommentere mash-up-versionen af jubilæumsvideoen. Den udgave er ”rap-ificeret” og overdrevet, fik vi oplyst.

Nu hvor den originale video er kommet frem, har Ekko igen taget kontakt til direktøren for at give hende mulighed for at tage afstand fra den nedværdigende fremstilling af kvinder.

”Svaret er igen, at Anne Stig ikke har nogen kommentarer,” skriver TV 2-redaktør Michael Hansen lakonisk i en mail.

Relevante artikler

Serieanmeldelse
30. nov. 2021
MeToo: Sexisme bag skærmen

MeToo: Sexisme bag skærmen

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro