Nyhed
23. maj 2014
Den endelige spådom
Tyrkiske Nuri Bilge Ceylan er udtaget til hovedkonkurrencen for femte gang med festivalens længste film, Winter sleep – et snakkedrama om familiedynamik på 196 minutter. Foto | Zeynofilm

Cannes: Den endelige spådom

Nu har Ekkos kritikerpanel heppet og buhet sig igennem alle atten film i hovedkonkurrencen. Se, hvem der udnævnes til Guldpalme-favorit!

Af Freya Bjørnlund

Snart falder dommen på dette års Cannes-festival. I morgen aften skal juryen overrække Guldpalmen i det traditionsrige Grand Théâtre Lumière.

Noget tyder på, at det har været en hård forhandling blandt jury-medlemmerne.

Ekkos kritikerpanel har nemlig forsøgt at gøre dem kunsten efter og udvalgt deres vinderfavorit blandt de atten film i hovedkonkurrencen – og de har svært ved at blive enige.

Af stjernebarometerets syv anmeldere har kun to sat deres Guldpalme-ikon det samme sted, nemlig foran den kun 25-årige vidunderdreng Xavier Dolans Mommy.

Selvom de andre paneldeltagere ikke er enige, må den canadiske film om en mor og hendes ADHD-ramte søn alligevel betegnes som årets knebne favorit. Dens stjernegennemsnit på 3,5 er det højeste blandt konkurrencefilmene.

Kvindelig vinder?
Britiske Damon Wise sætter sine penge på den usædvanlig unge og usædvanlig talentfulde instruktør. Det samme gør Ekkos egen chefredaktør Claus Christensen, der tilmed sammenligner Dolans talentniveau med en ung Orson Welles.

Med et gennemsnit på 3,4 følger Alice Rohrwachers italienske søsterdrama Le Meraviglie lige i hælene på moder-portrættet. Og den norske anmelder Kjetil Lismoen står fast på, at palmen lander i skødet på Rohrwacher. Ikke et usandsynligt bud taget i betragtning, at den feministiske juryformand Jane Campion her har mulighed for at udråbe en kvindelig vinder.

Screen-anmelder Lee Marshall peger på den mauretanske Timbukto som sin favorit. Filmen har også fået ros af den samlede anmelderstab, og i stjernbarometeret sniger den sig på gennemsnittet 3,3.

Veteraner skuffer
Panelets amerikanske anmelder Michael Phillips satser i stedet på konkurrencens længste film, den tyrkiske Winter Sleep på 196 minutter. Det er femte gang, at instruktøren Nuri Bilge Ceylan er i spil til palmen, så måske skønner juryen, at det i år er blevet hans tur?

Cannes 2014 har været veteranernes år med bidrag fra Mike Leigh, Ken Loach, David Cronenberg, Atom Egoyan og sågar 83-årige Jean-Luc Godard.

Men kun én – nej, faktisk to – af de erfarne herrer har sneget sig ind i favoritkapløbet. Dardenne-brødrenes Deux jours, une nuit har vinderpotentiale, mener franske Ariane Allard, som skriver for det hæderkronede magasin Positif. Hvis hun får ret, sikrer brødrenes sig som de første i festivalens historie en Guldpalme for tredje gang.

Canadisk generationsskifte
Stjernebarometeret afventer stadig den kinesiske anmelder Jia Xus bud på en vinder. Måske kan hendes vurdering gøre prognosen mere sikker.

Jia Xu blev også anmelderen, som markerede årets smag-og-behag-oplevelse. Mens hele panelet gav én eller to stjerner til The Search, skilte hun sig ud fra mængden med fire fandenivoldske stjerner. Dermed reddede hun The Artist-instruktøren Michel Hazanavicius fra at blive årets bundskraber.

Den ære tilfaldt i stedet Atom Egoyan. Med et stjernegennemsnit på 1,6 til The Captive vil vi på Ekko æde vores gamle Cannes-klaphatte på, at palmen ikke lander hos canadieren.

Den kan dog meget vel lande i Canada alligevel. Hold øje med hans landsmand Xavier Dolan!

Se stjernebarometeret her.

Relevante artikler

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor forlod Bo Green Jensen pludselig Weekendavisen efter fire årtier? Han fortalte i november 2023 sørgmodigt om forløbet til Ekko – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro