Nyhed
01. nov. 2017
Demonstration mod Polanski i Paris
Chinatown er blandt Polanskis værker, som hyldes på det franske filminstitut. Men initiativet er ikke faldet i god jord hos de franske feminister. Foto | Orlando Suero

Demonstration mod Polanski i Paris

”Ingen hæder til voldtægtsmænd.” Franske feminister protesterer mod en hyldestserie med Roman Polanskis film på det franske filminstitut.

Af Patricia Smollerup

Mandag blev der tilføjet endnu et element til den verserende sag om den fransk-polske filminstruktør Roman Polanski.

På det franske filminstitut, La Cinémathèque Française, i Paris blev en månedslang visning af den kontroversielle instruktørs værker sat i gang.

Filminstituttet sætter fokus på Polanskis karriere, der indbefatter mesterværker som Rosemary’s Baby (1968) og Chinatown (1974).

Åbningsaftenen, hvor Polanski selv deltog for at præsentere sin nyeste film Based on a True Story, blev imidlertid forstyrret af franske feminister.

Er voldtægt kunst?
Ifølge avisen The Guardian havde gruppen Dare to be Feminist varslet protesten og med en underskriftsindsamling på 27.000 underskrifter krævet, at åbningsceremonien blev aflyst. Kravet kommer efter Harvey Weinstein-skandalen, som har udløst en lavine af sager om sex- og magtmisbrug i filmindustrien.

”Dét, som er vigtigt for os, er, at Polanski-serien bliver aflyst, og at Cinémathèque undskylder,” udtalte talskvinden for feministgruppen Dare to be Feminist.

Med de franske feminister i front fremmødte en række mænd og kvinder til åbningsceremonien på Det Franske Filminstitut. Flere var topløse og havde på krop og bannere malet slogans som ”Ingen hæder til voldtægtsmænd” og ”Hvis voldtægt er kunst, så giv Polanski alle Césars,” som refererer til Frankrigs pendant til Oscar-statuetten.

Demonstranterne blev hurtigt fjernet af sikkerhedsfolk, men fortsatte protesten udenfor.

Direktør vil ikke standse serie
Ifølge The Guardian argumenterer instruktøren Costa-Gavras, som er direktør for Cinémathèque Française, for at fortsætte arrangementerne med udtalelsen om, at det ikke er instituttets intention at overtage retssystemets rolle.

Kulturminister Françoise Nyssen er kommet med det argument, at Polanski-serien var planlagt længe inden, at Weinstein-skandalen fik debatten til at blusse op. Hun har påpeget, at serien handler om værkerne og ikke om manden bag.

Roman Polanski erklærede sig i 1978 skyldig i at have haft sex med en mindreårig og har siden været i eksil fra USA. De seneste par år har en række kvinder stået frem med beskyldninger mod Polanski om seksuelt misbrug.

Senest har den amerikanske billedkunstner Marianne Bernard beskyldt ham for at have mishandlet hende i 1975, hvor hun var ti år gammel.

Inspireret af kvinderne, som har fortalt deres historier om sexchikane og overgreb begået af Weinstein, har Bernard startet en underskriftsindsamling for at kræve, at Polanskis æresplads i Oscar-akademiet bliver frataget ham.

Relevante artikler

Nyhed
04. okt. 2017
Fjerde voldtægtsoffer anklager Polanski

Fjerde voldtægtsoffer anklager Polanski

Nyhed
28. juli 2013
Polanskis offer skriver bog

Polanskis offer skriver bog

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro