Nyhed
05. jan. 2018
Ekko Shortlist-film på C More
Danica Curcic og Jens Andersen spiller et forelsket par i Carl Marotts afgangsfilm fra Den Danske Filmskole, Oasen, der blev nomineret til en Baby-Oscar. Foto | Anders Nydam

Top 10: Ekko Shortlist-film på C More

Kortfilm fra Ekko Shortlist har indtaget C Mores streamingtjeneste, hvor den mest populære er et Oscar-nomineret drama med Danica Curcic.

Af Nicki Bruun

Da Filmmagasinet Ekko og C More i sommeren 2017 indgik et samarbejde, kom en række af de bedste kortfilm fra Ekko Shortlist ind på C Mores streamingtjeneste.

Lige siden er der kommet en ny til hver måned, mens vinderfilmene fra Ekko Shortlist Awards 2017 også lige nu kan ses på C More, hvor der ligger 23 kortfilm fra Ekko Shortlist.

Blandt de mest sete finder man de store vindere fra de første tre år af Ekkos prisfest: Tobias Gundorff Boesens Flyvere i natten (nr. 3), Milad Avaz og Michel Copeland Tofts Et lift (5) og Thomas Daneskovs Ud, spring over, ind (7).

Men den allermest sete er Carl Marotts knap så kendte Oasen, der pt. må nøjes med en beskeden placering som nummer 237 på All Time Shortlist.

Instruktørens afgangsfilm fra Den Danske Filmskole blev faktisk nomineret til en såkaldt Baby-Oscar i 2014. Danica Curcic, Jens Andersen og Kasper Leisner spiller hovedrollerne i det eskalerende noir-trekantsdrama.

Populær Vikings-stjerne
Den næstmest sete i hele samarbejdets levetid er det surreelle drama Mor af det unge talent Andrea Stief, der vandt prisen for bedste manuskript ved Ekko Shortlist Awards 2016.

I filmen spiller Ellen Hillingsø en mor, der hyrer en ung kvinde til at agere sin datter for en aften, hvor de to kommer hinanden nær.

På fjerdepladsen over de mest sete Ekko Shortlist-film på C More ligger Søren Balles urkomiske parodi på et aktiveringskursus, Tomatprincippet, som var hans afgangsfilm på Filmskolen.

Anders Hove brillerer i rollen som coachen Schmidtmann, der underviser i det rene nonsens og bestemt ikke bryder sig om at blive udfordret.

Af Ekko Shortlist Awards-vinderne fra 2017 har en enkelt film nået at komme ind på top 10, nemlig vinderen af Publikum Prisen, Koldt på toppen med Vikings-stjernen Alex Høgh Andersen.

Ask Hasselbalchs Vilddyr, Aske Bangs Ladyboy og Asger Krøjer Kallesøes Rastløs er de øvrige film på listen over de mest sete Ekko Shortlist-film hos C More.

Ti mest sete Ekko Shortlist-film på C More

1. Oasen

2. Mor

3. Flyvere i natten

4. Tomatprincippet

5. Et lift

6. Vilddyr

7. Ud, spring over, ind

8. Koldt på toppen

9. Ladyboy

10. Rastløs

Trailer: Oasen

Relevante artikler

Nyhed
14. juni 2017
C More og Ekko indgår samarbejde

C More og Ekko indgår samarbejde

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro