Nyhed
03. apr. 2025
David Fincher laver Tarantino-efterfølger

I Once Upon a Time in Hollywood spiller Brad Pitt stunmanden Cliff Booth, en loyal ven med en morderisk fortid. 

Foto | Andrew Cooper

David Fincher laver Tarantino-efterfølger

Quentin Tarantino skriver på en toer til Once Upon a Time in Hollywood, som skal instrueres af Se7en-skaberen David Fincher med Brad Pitt i hovedrollen.

Af Frederik Hoff

Quentin Tarantino har været stille, siden hans seneste værk Once Upon a Time in Hollywood kom ud i 2019.

Hans planlagte tiende og sidste film nogensinde, The Movie Critic,blev lagt på hylden sidste år. Så der har ikke været meget at glæde sig til for hans mange dedikerede fans.

Men nu er der godt nyt. Især for dem, der holdt af den kontrafaktiske filmbranche-krimi Once Upon a Time in Hollywood. Mesterinstruktøren brygger nu på en opfølger til netop den film, skriver Variety.

Dog overlader han instruktørstolen til David Fincher, en anden af 90’ernes – og nutidens – store filmskabere, der kendes for Se7ven, Fight Club, Zodiac, The Social Network og senest The Killer.

Fincher har ofte arbejdet sammen med Netflix (House of Cards, Mindhunter), og streamingtjenesten er også involveret i det nye filmprojekt.

Filmen har endnu ingen titel, men kommer til at følge stuntmanden Cliff Booth, en loyal ven af Leonardo DiCaprios stjerneskuespiller Rick Dalton, men med en tilsyneladende morderisk fortid.

Brad Pitt skal endnu engang spille Booth, der i etteren var med til at afværge det historiske Charles Manson-beordrede mord på Sharon Tate og fire andre.

Der er ingen forlydender om, at DiCaprio skal deltage i det nye projekt, men mange vil glæde sig til at se, hvad Brad Pitts stuntmand roder sig ud i denne gang.

Pres på svanesang
Det var også meningen, at Brad Pitt skulle have spillet hovedrollen i The Movie Critic, som Tarantino nåede at skrive et manuskript til, inden instruktøren ønskede at gå i en anden retning.

Det kunne skyldes, at han tidligere har meldt ud, at han kun vil lave ti spillefilm i hele sin karriere, og det lægger unægteligt et pres på den tiende og sidste.

Quentin Tarantino har ytret ønske om i stedet at lave teater og romaner, og i 2021 udkom han med en roman-version af Once Upon a Time in Hollywood, som tilføjede alskens detaljer til karaktererne.

Blandt andet viser det sig, at Cliff Booth er lidt af en filmnørd, så karakteren kan i skriveprocessen være smeltet sammen med filmanmelderen fra The Movie Critic, mener Variety.

Det er længe siden, at Quentin Tarantino har skrevet filmmanuskript til andre instruktører. Men tidligt i karrieren gjorde han det med True Romance, Natural Born Killers og From Dusk till Dawn, som henholdsvis Tony Scott, Oliver Stone og Robert Rodriguez instruerede.

Kombinationen af David Fincher og Brad Pitt er velkendt, da Pitt spiller hovedroller i Se7ven, Fight Club, og Benjamin Buttons forunderlige liv, som Fincher også instruerede.

Tarantino i Ekko

30 siders tema om Quentin Tarantino i Ekko #82 .

Interview, analyser, essays, kuriosa og bag om Once Upon a Time in Hollywood.

Få en filmgave, når du tegner abonnement.

Abonnenter kan også læse bladet digitalt.

Trailer: Once Upon a Time in Hollywood

Relevante artikler

Biografanmeldelse
19. okt. 2023
The Killer

The Killer

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro