Nyhed
29. nov. 2018
Danskere skal til Sundance
Advokaten Anne (Trine Dyrholm) er lykkeligt gift, men sætter alt over styr, da hun forfører sin syttenårige stedsøn Gustav (Gustav Lindh) i Dronningen. Foto | Rolf Konow

Danskere skal til Sundance

Dronningen med Trine Dyrholm som teenage-forfører og Mads Brüggers nye dokumentar er blevet udtaget til den amerikanske festival, hvor også svenske Johannes Nyholm er med.

Af Nicki Bruun

Vi skal ikke langt ind i 2019, før den første store festival giver indikationer om, hvilke film vi skal holde os for øje resten af året.

Æren som den første tilfalder den amerikanske Sundance-festival, der i 2019 løber fra 23. januar – 2. februar.

Som en tidlig julegave har indie-festivalen, der er grundlagt af blandt andre Robert Redford, netop offentliggjort hele det foreløbige program for næste års filmfest. Og med danske briller er der noget at glæde sig over.

Blandt de tolv film i kategorien ”World Cinema Dramatic Competition” er der nemlig hele tre film, som enten er hel-, halv- og kvartdanske.

Mest dansk er May-el Toukhys opfølger til det romantiske komediedrama Lang historie kort fra 2015, det opsigtsvækkende drama Dronningen. Her spiller Trine Dyrholm en kvinde, der sætter alt over styr og forfører sin teenage-stedsøn.

Filmen får premiere i danske biografer 28. marts og er del af programmet for Biografklub Danmark.

En syret skovtur
Ved dette års Sundance-festival vandt lavbudget-hittet Den skyldige publikumsprisen i samme kategori, mens juryprisen gik til biografaktuelle Sommerfuglene.

Håbet om flere mere eller mindre danske priser næste år er lysegrønt, for Dronningen får selskab af svenske Johannes Nyholms danske co-produktion Koko-di Koko-da.

Instruktøren begyndte optagelserne til filmen med Peter Belli på rollelisten for år tilbage, men nu får historien om et par på en særdeles syret skovtur langt om længe premiere.

Den tredje er Divino Amor af brasilianske Gabriel Mascaro, der har lavet filmen om en dybt religiøs kvinde i en nær fremtid i samarbejde med danske Snowglobe Film.

Brüggers doku-comeback
Mads Brügger sprang i år ud som fiktionsinstruktør med den sorte komedie Sankt Bernhard Syndikatet, der fik knap så god modtagelse som hans dokumentarer Ambassadøren og Det røde kapel.

De ligger nogle år tilbage, men nu er Brügger klar med sit comeback til dokuland: Cold Case Hammarskjöld hedder filmen, der er udtaget til Sundance-festivalens internationale dokumentar-konkurrence og handler om den svenske diplomat Dag Hammarskjölds mystiske død i 1961.

I filmen efterforsker Mads Brügger med den svenske privatdetektiv Göran Björkdahl, hvorfor den populære og kontroversielle diplomat mon døde i et flystyrt.

Brügger får i sin kategori selskab af danske Kirstine Barfod, som er producer på den finske film The Magic Life of V om en rollespillende kvinde, der passer sin evnesvage bror.

Foruden de fem film med dansk tilknytning er 107 andre blevet tilføjet festivalens foreløbige program.

Relevante artikler

Nyhed
11. juni 2018
Biografklub går med kvinderne

Biografklub går med kvinderne

Biografanmeldelse
05. maj 2015
Lang historie kort

Lang historie kort

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten