Nyhed
22. jan. 2021
Danske talenter på stor festival
Rosalinde Mynster spiller den unge kunstner Laura, der i Lisa Jespersens spillefilmdebut Hvor kragerne vender rejser hjem på landet for at deltage i brorens bryllup. Foto | Hyæne Film

Danske talenter på stor festival

Imødeset spillefilmdebut af stortalent får verdenspremiere på Göteborg-festivalen, hvor flere danske filmskabere er udvalgt til talent-komsammen.

Af Nicki Bruun

Stortalentet Lisa Jespersens afgangsfilm fra Den Danske Filmskole, September, var nomineret til to priser ved Ekko Shortlist Awards 2018. 

Instruktøren har nu lavet sin spillefilmdebut Hvor kragerne vender, som har Rosalinde Mynster, Bodil Jørgensen og Jens Jørn Spottag på rollelisten. 

Familiedramaet om den unge kunstner Laura, der rejser hjem på landet for at deltage i brorens bryllup, får premiere herhjemme 1. juli. 

Filmen er ganske imponerende kommet med i det eftertragtede program hos Biografklub Danmark

Men Hvor kragerne vender får meget snart verdenspremiere, og det sker i vores naboland Sverige, hvor filmfestivalen i Göteborg løber af stablen fra 29. januar til 8. februar. 

Lisa Jespersen har skrevet manuskriptet sammen med Sara Isabella Jønsson. De to blev nomineret ved Ekko Shortlist Awards for September. Det samme gjorde Karen-Lise Mynster for sin hovedrolle i kortfilmen, men denne gang er det datteren Rosalinde Mynster, som indtager hovedrollen i makkerparrets film. 

Hvor kragerne vender er produceret af filmselskabet Hyæne Film, hvis ene ejer – instruktøren Ulaa Salim – også viste sin debutfilm Danmarks sønner på den svenske festival. 

På vej med debuter
På filmfestivalen i Göteborg bliver der også afholdt Nordic Film Lab, hvor fremadstormende, skandinaviske filmskabere kan mødes og udveksle erfaringer. 

De sytten deltagere på årets festival tæller fem danskere, hvis navne vil være kendt for brugere af Ekko Shortlist. 

Cecilie McNair stod med sin afgangsfilm fra Super16, lille a, bag film nummer 1000 på onlinehitlisten. Hun arbejder nu på spillefilmdebuten Baby Pyramid, der fortsætter kortfilmens tema om barnløshed. 

McNair får på Nordic Film Lab selskab af instruktørkollegerne og landsmændene Nitesh Anjaan og Gabriel Bier Gislason. Anjaans afgangsfilm fra dokumentarlinjen på Filmskolen, Natbus, var nomineret for bedste lyddesign ved sidste års Ekko Shortlist Awards. 

Cecilie McNair, Nitesh Anjaan og Gabriel Bier Gislason kommer alle til at spillefilmdebut med støtte fra talentordningen New Danish Screen på Det Danske Filminstitut. 

Endelig er også de danske producere Charlotte Hjordt og Pernille Tornøe udvalgt til networking-forummet på Göteborg-festivalen. 

De er begge uddannet på Den Danske Filmskole og har blandt andet produceret henholdsvis Studie udi menneskedyret no. 38: HJERTEKVALER og Under bølgerne, over skyerne, der begge var nomineret ved Ekko Shortlist Awards 2020.

Relevante artikler

Interview
10. dec. 2019
Hun rører folk ved at bryde et tabu

Hun rører folk ved at bryde et tabu

Relateret film

Natbus

Natbus

lille a

lille a

September

September

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro