Nyhed
04. mar. 2016
Danske streamingtjenester under samme tag
Playpilot videreformidler alt fra Showtime-serien Billions på HBO Nordic til Natholdet på TV2 Play. Foto | Playpilot

Danske streamingtjenester under samme tag

Playpilot samler indhold fra danske streamingsider for at lette adgangen til film og serier. Men der er ingen forretningsmodel, og ekspert frygter konkurrencen.

Af Lasse Cordsen

Er du træt af at logge ind på den ene streamingtjeneste efter den anden for at finde en bestemt film eller serie, er der nu hjælp at hente.

Videotjenesten Playpilot vil samle alt indhold fra danske streamingtjenester under én paraply.

Idéen er ganske enkelt at gøre det nemmere for brugeren at udforske det danske streaming-markeds til tider uoverskuelige udbud.

I skrivende stund kan Playpilots brugere vælge og vrage mellem mere end 8000 titler, og folkene bag arbejder løbende på at tilbyde mere indhold.

”Vi arbejder i øjeblikket på at få Blockbuster, Filmstriben og Dplay på tjenesten. Det kunne også være fedt at få Ekko Shortlist med,” siger stifteren Kenneth Skovgaard, da vi fanger ham over telefonen.

Ingen forretningsmodel
Ud over film og tv-serier tilbyder tjenesten også redaktionelle-anbefalinger, en detaljeret kategorisering samt popularitets- og IMDb-rangering.

Tjenesten streamer ikke indholdet direkte på hjemmesiden, men videreformidler film og serier fra streamingtjenester som Netflix, Viaplay og DRTV. Det kræver altså, at brugeren har et login til de pågældende sider.

Folkene bag, Anne-Marie Ubbe og Kenneth Skovgaard, har begge en baggrund inden for filmproduktion. De har investeret egne penge i projektet.

”Vi står for den kreative udformning af tjenesten, mens vores svenske partner bidrager med sin forretningsviden,” udtaler Kenneth Skovgaard og henviser til svenske Playpilot, der blev stiftet i oktober 2014 af medieanalytikerne Adam Chrigström og Henning Horn.

Det fremgår ikke, hvordan tjenesten skal finansieres.

”I opstartsfasen er vi interesseret i at få brugere, så vi kan indsamle informationer, vi senere kan bygge en forretningsmodel op omkring,” siger Kenneth Skovgaard og tilføjer, at tjenesten kun vil have få, filmrelevante reklamer.

Et godt værktøj
De danske stiftere beskriver tjenesten som Spotify for video. Direktøren fra producentforeningen Klaus Hansen er positivt indstillet over for PlayPilot, men mener ikke tjenesten kan sammenlignes med Spotify.

”Det er jo ikke en streamingtjeneste, men en kiosk, der videreformidler et udbud. Det er et godt værktøj til at styrke brugen af lovlige tjenester,” udtaler Klaus Hansen.

Ekspert i medieudvikling Claus Bülow Christensen har været pilottester på Playpilot og er ligesom Klaus Hansen begejstret for initiativet.

Dog mener medieeksperten, at PlayPilot vil få det svært i en branche, hvor de store spillere er i gang med at udvikle lignende koncepter.

Svær kamp mod giganterne
”Giganter som Apple og Amazon er allerede ved at udvikle lignende tjenester, der kurarer indholdet og gør det nemmere for forbrugerne at finde,” siger Claus Bülow Christensen.

”Et af problemerne for PlayPilot er, at de store streamingtjenester holder deres data tæt ind til kroppen. Det betyder, at de får svært ved at holde egen database ved lige. Det kræver en medarbejder, der på daglig basis sporer, hvad der kommer og forsvinder fra de store streamingtjenester,” mener eksperten.

Playpilot er gratis og kan prøves her.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro