Nyhed
27. apr. 2018
Danske hundekunster vinder festivalpriser
Der er god grund til at åbne en champagne for Rasmus Bruun, der har vundet en stor pris for sin første filmrolle i Sankt Bernhard Syndikatet. Foto | Jonas Berlin

Danske hundekunster vinder festivalpriser

Mads Brüggers Sankt Bernhard Syndikatet vinder for bedste manuskript på Tribeca Film Festival, mens Rasmus Bruun fra Den Korte Weekendavis får en skuespilpris.

Af Nicki Bruun

Mødet mellem dansk opportunisme og kinesisk venlighed tiltaler åbenbart amerikanske øjne.

I hvert fald har Mads Brüggers Sankt Bernhard Syndikatet, hvor to danskere rejser til Kina for at sælge sanktbernhardshunde,i nat dansk tid vundet to priser på den prestigefyldte, amerikanske Tribeca Film Festival.

Filmen var udtaget i konkurrencen ”International Narrative”, altså spillefilm fra hele verden uden for USA. Og her vinder den for bedste manuskript samt en skuespilpris til Rasmus Bruun, der spiller over for sin kollega Frederik Cilius – og kendt som Kirsten Birgit fra Den Korte Weekendavis.

Bruun har tidligere medvirket i tv-serier, men det er hans første rolle i en spillefilm. Selv om de to bærer deres egne navne i filmen, må især Rasmus Bruun forestille sig en del.

”Rollerne er ikke os. Jeg får for eksempel konstateret en muskelsvindssygdom i filmen, og det har jeg jo ikke i virkeligheden… eller det håber jeg da i hvert fald ikke!” siger Rasmus Bruun i det kommende nummer af Ekko, der er på gaden i starten af maj. Her snakker vi med de tre mænd bag Sankt Bernhard Syndikatet.

Trekløveret svarer også på spørgsmål, når vi holder snigpremiere på filmen 9. maj i CinemaxX i København. Der er stadig få billetter tilbage.

Kinesisk smugfilmeri
Mens Sankt Bernhard Syndikatet kan lyde som lidt af en drengerøvstur, er det faktisk en kvinde, som modtager prisen for bedste manuskript.

Det er nemlig Lærke Sanderhoff, der er krediteret for filmens manuskript. Hun spillefilmdebuterede som manuskriptforfatter på Søren Balles nordjyske drama Klumpfisken fra 2014, men har nok haft en noget anderledes arbejdsproces i anden omgang.

Sankt Bernhard Syndikatet er nemlig optaget i smug i Kina, da filmfolkene mente, at myndighederne ikke ville forhåndsgodkende et manuskript med sex, druk og vold.

Derfor var instruktør Mads Brügger ikke selv med under optagelserne, hvor Frederik Cilius og Rasmus Bruun under dække af at være forretningsmænd lod sig flyde med af virkeligheden.

Sankt Bernhard Syndikatet får premiere i danske biografer den 9. maj. Læs historien bag filmen i det kommende magasin, der er på gaden først i maj.

Ekko-snigpremiere

Ekko inviterer til snigpremiere på komedien Sankt Bernhard Syndikatet.

Efter filmen er der Q&A med instruktøren Mads Brügger samt Frederik Cilius og Rasmus Bruun fra Den Korte Weekendavis.

Det sker 9. maj kl. 19.30 i CinemaxX i København.

Køb billet her.

Trailer: Sankt Bernhard Syndikatet

Relevante artikler

Nyhed
18. apr. 2018
Nyt Ekko om Trier og Breivik

Nyt Ekko om Trier og Breivik

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere