Nyhed
18. dec. 2012
Dansk instruktørspire bag stop-motion-musikvideo
Danske Jacob Lundgaard Andersen har sammen med sine medstuderende på American Film Institute skabt en lille stop motion-film for sangerinden Penny Police. Foto | Jacob Lundgaard Andersen

Dansk instruktørspire bag stop-motion-musikvideo

Et bundtet reb snor sig gennem universet i den ambitiøse stop-motion-video til danske Penny Police. Se den her!

Af Lise Ulrich

Lige siden filmproducenterne Albert E. Smith og J. Stuart Blackton pustede liv i stop-motion-filmen The Humpty Dumpty Circus i 1897 – og dermed også hele animationsfilmgenren – har den levende animationsteknik begejstret publikum i så forskellige film som King Kong (1933) og A Nightmare Before Christmas (1993).

Selv tekniske vidundere som Terminator (1984) og den oprindelige Star Wars-trilogi (1977-83) benyttede sig af stop-motion. En teknik, der i al sin enkelhed går ud på at skyde adskillige frames af et objekt i forskellige stillinger for derefter at afspille disse frames kronologisk, så man skaber en illusion om bevægelse.

Det er i sagens natur en særdeles tidskrævende teknik, og den seneste stop-motion-film i danske biografer, ParaNorman, tog således over tre år at skabe.

Dansk islæt
Musikbranchen er også faldet for stop-motions naive look og eventyrlige surrealisme. Teknikken er blandt andet dukket op i musikvideoer som Michel Gondrys video for Radioheads Knives Out og Natasha Pincus’ video for Gotyes Somebody That I Used to Know, begge med på Ekkos musikvideo-dvd med #56.

Og naturligvis Peter Gabriels berømte musikvideo til popklassikeren Slegdehammer (1986), hvor Nick Park fra Aardman Animation var med til at skabe stop-motion-sekvenserne.

Nu er teknikken også kommet i danske hænder, nærmere bestemt i en finurlig video for det danske talent Penny Police, kunstnernavnet for sangerinden Marie Fjeldsted.

Filminstruktør og studerende på den prestigiøse skole American Film Institute i Los Angeles, Jacob Lundgaard Andersen, faldt for Penny Polices single As Long As You Watch My Heart, da han endnu boede i København.

Han har nu sammen med et hold af medstuderende på skolen skabt en smuk og ambitiøs musikvideo til sangen, der af både Gaffa og engelske The Guardian er blevet fremhævet positivt i 2012.

Finansieret af crowdfunding
Jacob Lundgaard Andersens stop-motion-video, om et bundtet rebs rejse gennem universet frem mod en poetisk, overraskende forløsning, er blevet positivt bemærket i både L.A.’s filmkredse og på musikkanalen MTV.

Den er finansieret via en såkaldt crowdfunding-kampagne, hvor fans af Penny Police har doneret alt mellem 20 kr. og 5.000 kr.

Se musikvideoen:

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro