”Dansk Folkeparti bruger forkerte tal”
Det Danske Filminstitut betaler ikke 31 millioner kroner om året i husleje, siger vicedirektør, som ikke mener, at en udflytning til Svendborg vil bidrage til mangfoldigheden.
Dansk Folkeparti udsendte i morges et udspil til de kommende filmforhandlinger, og det må siges at have skabt røre i andedammen.
På Ekkos Facebook-side har en lang række læsere ytret deres utilfredshed med forslaget om at satse mere på kommercielle film og lukke talentordningen New Danish Screen.
Dansk Folkeparti vil desuden spare penge ved at flytte Det Danske Filminstitut til den sydfynske by Svendborg med det argument, at Filminstituttets adresse på Gothersgade 55 i København i perioden 2015-2018 kostede 124,8 millioner kroner i husleje. Det svarer til 31,3 millioner årligt – et beløb, Dansk Folkeparti i stedet vil bruge på at sætte tre-fire spillefilm i gang.
Det lyder besnærende, men tallet er ifølge Filminstituttet ikke i overensstemmelse med virkeligheden.
”Det er et tal, som er vores fællesudgifter inklusive husleje. Det dækker over alle mulige driftsudgifter, herunder huslejen i Gothersgade. Men også eksempelvis hele driften af vores arkiv i Glostrup og vores arkivbunker i Store Dyrehave” siger vicedirektør for Filminstituttet Jakob Buhl Vestergaard, der sidder i direktionen med administrerende direktør Claus Ladegaard.
”Så det tal er forkert.”
Rejsen til Fyn
Jakob Buhl Vestergaard peger desuden på, at der i beløbet på 31,3 millioner kroner også er indregnet ting som varme, varme og el samt udgifter til it-funktion og betjente. Den reelle husleje for bygningen, hvis samlede areal udgør 10.500 m2, er noget lavere.
”Vores husleje i 2018 er 14,9 millioner kroner og herfra skal trækkes vores videreudlejning og forpagtning. Det er fire millioner, så tallet bliver 10,9 millioner, som er for publikumsområdet og kontorer,” fortæller Jakob Buhl Vestergaard.
– I 2014 var der for Gothersgade et bruttobeløb på sytten millioner og nettobeløb på 15,8 millioner. Så det er faktisk blevet billigere siden da?
”Ja, vi vandt en huslejesag i retten og fik nedsat huslejen med tilbagevirkende kraft. Den havde effekt fra, da vi anlagde sagen i 2013.”
Jakob Buhl Vestergaard har ikke lavet den præcise udregning for omkostningerne af en eventuel flytning endnu.
Men med tanke på udgifter til reetablering, ombygning og flytteomkostninger vurderer han, at det vil tage en længere årrække, før de penge er hentet hjem. Jakob Buhl Vestergaard mener dog, at der i spørgsmålet om en flytning er vigtigere forhold end økonomien at tage stilling til.
”Vi er sådan set helt enige i en hensigt om at styrke mangfoldigheden og bredden i filmfortællingerne samt kvaliteten i dansk film. Spørgsmålet er, om det bidrager til mangfoldighed i dansk film, at administrationen flytter? Og især i forhold til det med kvaliteten kan det være en udfordring. For vi har 5000 møder om året med branchen, og cirka 80 procent af den danske branche er i eller omkring hovedstaden,” forklarer Jakob Buhl Vestergaard.
”Så hvis man flytter os til Svendborg, svækker man alt andet lige kontakten og den tætte dialog om filmprojekternes udvikling. Det er ikke godt for nogen. Hvis man skal opretholde 5000 møder, vil det også koste penge afhængig af, hvem der rejser hvorhen. Skal vores medarbejdere rejse til branchen, eller skal branchen rejse til os? Jeg tror, at fire procent af branchen er på Fyn.”
80 procent opsigelser
Filmhuset i Gothersgade består foruden administrationen af filmstudier for unge, bibliotek, museumsbutik, restaurant og café og, ikke mindst, Cinemateket, som dagligt viser klassikere og andre værker fra filmhistorien.
Dansk Folkeparti foreslår at nedlægge Cinemateket, der hvert år har over 2000 visninger af cirka halvt så mange film.
”Da jeg overtog for tre år siden var vi på 105.000 besøgende, og sidste år var vi på 136.000. Det er lige over 30 procent vækst, uden at vi har brugt flere penge på det,” siger Jakob Buhl Vestergaard.
Det ville ifølge vicedirektøren slet ikke være muligt at drive Cinemateket, hvis Det Danske Filminstitut blev flyttet til Svendborg. Selv i en anden af landets store byer ville Cinemateket skulle reduceres væsentligt, fordi der simpelthen er færre mennesker i den film-entusiastiske målgruppe, som Cinemateket henvender sig til.
– Men Jacob Buhl, er I ikke bare københavnere, som forsøger at undgå at skulle flytte til Svendborg?
”Erfaringen med andre udflytninger er jo, at mange af de ansatte siger op. Jeg vil gætte på, at 80 procent siger op, hvis vi flyttede. Vi har jo meget specialiseret personale, som det ville være svært at finde tilstrækkeligt af på Fyn.”
