Nyhed
13. juli 2026
Dansk film om utroskab udtaget til festival

Norske Kathrine Thorborg Johansen har hovedrollen i Fagre nye kærlighed, der handler om begærets dunkle mål og måske vil rykke vil forestillingen om den eneste ene.

Foto | Maria von Hausswolff

Dansk film om utroskab udtaget til festival

Maria Bäcks Fagre nye kærlighed er udtaget til den prestigefyldte Locarno Film Festival, der gennem tiden har fungeret som springbræt til international karriere for mange instruktører.

Af Claus Christensen

Danskerne omtales ofte som et af verdens mest utro folkefærd. Ifølge den store befolkningsundersøgelse Projekt SEXUS har 23 procent af danske mænd og fjorten procent af danske kvinder været deres partner utro.

Hvilke psykologiske mekanismer får mennesker til at svigte og bedrage den person, de elsker?

Det spørgsmål undersøger den kommende danske film Fagre nye kærlighed, som netop er udtaget til hovedkonkurrencen på den prestigefyldte filmfestival i Locarno i Schweiz.

Festivalen finder sted fra 5. til 15. august og er udstillingsvindue for uafhængig film og nye filmiske stemmer.

Det er første gang siden Hlynur Pálmasons markante debutfilm Vinterbrødre i 2017, at en dansk film konkurrerer om festivalens hovedpris. For Pálmason blev udtagelsen begyndelsen på en international karriere med faste invitationer til Cannes, verdens mest prestigefyldte filmfestival.

Humor og sanselighed
Fagre nye kærlighed følger Kate, der lever et tilsyneladende lykkeligt familieliv med sin mand og deres datter, mens hun i al hemmelighed har et langvarigt forhold til en anden mand.

Men efter år med løgne og forbudte følelser begynder facaden at slå revner, og hun tvinges til at konfrontere konsekvenserne af sit dobbeltliv.

”Der er så mange mærkelige regler og nedarvede forventninger knyttet til kærligheden. Med Fagre nye kærlighed ønsker jeg at udforske de absurditeter gennem humor og sanselighed. Jeg har forsøgt at skabe et spejl for den ensomhed og kraft, som bor i et hjerte, der står i flammer,” siger den 46-årige instruktør Maria Bäck til Ekko.

Ekko har fulgt den svensk-danske instruktør, siden hun studerede på Den Danske Filmskole, hvor hun i 2012 skabte en forrygende visuel julekalender for magasinet.

Hendes meget personlige afgangsfilm fra dokumentarlinjen, Mamma är Gud (2013), der skildrer opvæksten med en mor med bipolar lidelse, kan ses på Ekko Shortlist.

Maria Bäck tog i 2020 springet til fiktion med Psykose i Stockholm, der med dragende billeder af fotograf Nadim Carlsen fortæller om en piges fødselsdagstur med sin psykisk syge mor.

Kaos af længsel og skam
Med Fagre nye kærlighed bevæger Bäck sig ind på nyt tematisk territorium. Ifølge pressematerialet er Kate fanget i et ”kaos af sociale normer, længsel, begær, skam og et tilfældigt drab på en fugl” og må kaste sig ud i ”en eksistentiel og klodset kamp for at genopfinde kærligheden”.

Kate spilles af den norske skuespiller Kathrine Thorborg Johansen (Ragnarok), Simon Sears (Reservatet) har rollen som hendes mand, mens elskeren portrætteres af Anders Danielsen Lie, der især er kendt fra Joachim Triers film.

Fotografen er Maria von Hausswolff, som også stod bag kameraet på Vinterbrødre.

Om Fagre nye kærlighed – der internationalt har titlen Brave New Love – reelt argumenterer for et alternativ til monogamiet, må vi vente med at få svar på, når filmen får verdenspremiere på Locarno-festivalen. Den danske premiere ventes i 2027.

Relevante artikler

Nyhed
16. sep. 2013
Maria Bäck vinder Nordic Talents

Maria Bäck vinder Nordic Talents

Interview
18. juni 2013
Mor er gift med vinden

FILMSKOLEN: Mor er gift med vinden

Relateret film

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro