Nyhed
03. dec. 2024
Dansk dokumentar nomineret til fornem musikpris

Christian Balvig har tidligere komponeret musik til den hyldede Kandis-dokumentar Kandis for livet og DR-serien Ulven kommer, og nu er han nomineret til en pris for musikken til Min arv bor i dig. 

Foto | Michael Madsen

Dansk dokumentar nomineret til fornem musikpris

Roja Pakaris personlige Min arv bor i dig er nomineret til Harpa Nordic Film Composers Awards for musikken, der er komponeret af Christian Balvig.

Af Frederik Hoff

En af dettes års største danske dokumentarfilm er Roja Pakaris Min arv bor i dig. Modigt og nærværende behandler instruktøren det at være mor og terminalt kræftsyg på samme tid. 

Filmen vandt den nordiske pris på Cph:Dox og var nomineret til Nordisk Råds Filmpris, ligesom instruktøren – der er jurymedlem ved dette års Ekko Shortlist Awards – blev hyldet med hovedprisen ved Nordisk Films prisuddeling Isbjørnen. 

Nu bliver filmens musik også hædret med en nominering til komponisten Christian Balvig ved Harpa Nordic Film Composers Awards, lyder det i en pressemeddelelse fra Brancheklubben for Film- og Mediekomponister. 

Prisen bliver uddelt 15. februar 2025 i Berlin i forbindelse med arrangementet Nordic Film Music Days. 

Det er femtende gang, prisen bliver uddelt af de nordiske komponistforeninger. Sidste gang, en dansk komponist vandt, var i 2021, da Flemming Nordkrog hev prisen hjem for thrilleren Shine Your Eyes. 

I 2017 blev den store danske komponist Bent Fabricius-Bjerre, der gik bort i 2020, tildelt en ærespris for sit mangeårige musikalske bidrag til skandinavisk film.

Skrøbelige og kraftfulde
Christian Balvig har tidligere komponeret musik til den hyldede Kandis-dokumentar Kandis for livet og DR-serien Ulven kommer. 

Instruktøren Martin Strange, klipperen Thomas Krag og tonemesteren Diana Queiros (som vandt en Ekko Shortlist Award for bedste lyddesign i 2021 med Frie mænd), udgør den danske jury, som har indstillet Balvig til prisen. 

”Christians musik vokser medrivende ud af filmens indre sjæl og er en flot udvidelse af filmens indre fortælling,” lyder det i en pressemeddelelse fra juryen, som tilføjer: 

”Scoret udmærker sig ved et modigt valg af instrumenter, og de smukke melodier passer perfekt ind i dokumentarens univers. Christians kompositioner er både skrøbelige og kraftfulde og indgyder håb og nærvær i alvoren omkring Rojas sygdom.” 

Christian Balvig er oppe imod den islandske komponist Högni Egilsson og hans mustik til Baltasar Kormákurs romantiske drama Touch og svenske Henrik Lörstad for animationsfilmen Hvem er du, Mor Muh? 

Desuden skal han konkurrere med finske Ilari Heinilä, som er nomineret for dramaet Sebastian, og de norske komponister Kåre Christoffer Vestrheim, Andréa Louise Horstad, Kristoffer Lo og Eivind Helgerød for deres musik til serien Magten.

Trailer: Min arv bor i dig

Relevante artikler

Tv-anmeldelse
15. apr. 2024
Min arv bor i dig

Min arv bor i dig

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro