Nyhed
10. dec. 2018
Dansk animation vinder store priser
Den unge buk Ivandoe tager på eventyr ude i skoven i Den tapre Prins Ivandoes heroiske færd, der vandt i alle de fire kategorier, som serien var nomineret i ved European Animation Awards. Foto | Sun Creature

Dansk animation vinder store priser

Det blev en succesrig aften for dansk animation, da priserne for European Animation Awards i weekenden blev uddelt.

Af Nicki Bruun

Hen over weekenden løb prisuddelingen European Animation Awards af stablen – og det blev med stor dansk succes.

Børneserien Den tapre Prins Ivandoes heroiske færd var nomineret til hele fire priser, og den sejrede i alle fire!

Serieskaberne Christian Bøving-Andersen og Eva Lee Wallberg, uddannet fra The Animation Workshop i Viborg, vandt for bedste instruktion i en tv-produktion, mens Eva Lee Wallberg og Kenneth Ladekjær tog prisen for bedste storyboard. Han vandt sammen med Mikkel Mainz Elkjær for bedste animation ved Ekko Shortlist Awards 2015 med The Reward: Tales of Alethrion – The First Hero.

Tina Lykke Thorn, Henrik Sønniksen, Mikkel Vedel og Eva Lee Wallberg sejrede for bedste karakteranimation, mens Mikkel Sommer og Birk Von Brockdorff vandt prisen for bedste baggrunds- og karakterdesign.

Den tapre Prins Ivandoes heroiske færd handler om titelfiguren, en ung buk, der som selvbestaltet prins af skoven bliver sendt på eventyr, som rokker lidt ved hans høje tanker om sig selv.

Serien er produceret til animationsgiganten Cartoon Network af det danske selskab Sun Creature. Første sæsons ti afsnit kan ses herhjemme på HBO Nordic.

Klam kæreste og kirkelig reformator
Men der var endnu mere end de fire priser til dansk film på aftenen, da European Animation Awards fandt sted i den franske by Lille.

Kim Fupz Aakeson og Ida Mule Scott vandt prisen for bedste manuskript i en tv-produktion for deres afsnit Vitello får en klam kæreste fra serien Vitello, der er instrueret af Dorte Bengtson.

Endelig gik prisen for en særlig præstation inden for såkaldte commissioned films – der eksempelvis kan være uddannelsesmateriale – til danske Magnus Igland Møller.

Han har sammen med Rikke Bøgh skrevet en kort animationsfilm om den kristne kirkes reformation for 500 år siden med den knapt så mundrette titel A Most Precise and Nuanced Look Into the Life of the Man, Legend and Visionary – Martin Luther.

Pige udklædt som dreng
Blandt de andre store vindere ved European Animation Awards kan nævnes The Breadwinner, der tidligere i år kunne opleves som åbningsfilm på den københavnske animationsfestival Void.

Filmen foregår i et Taliban-kontrolleret Afghanistan i 2001 og skildrer en pige, der klæder sig ud som en dreng for at finde sin far.

The Breadwinner vandt fem priser i kategorien for spillefilm, deriblandt tog irske Nora Twomey prisen for bedste instruktør. Danske Sandra Andersen var desuden en af filmens mange prismodtagere for sit karakterdesign.

Den franske animationsfilm Funan blev vist på efterårets Cph Pix-festival. Også den blev en af aftenens vindere, da Denis Do og Magali Pouzol vandt for bedste manuskript, mens filmen også vandt for bedste lyddesign.

Trailer: Den tapre Prins Ivandoes heroiske færd

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro