Cph:Dox 2020
16. mar. 2020
Cph:Dox er klar med online program
Der bliver forhåbentlig færre korslagte arme end hos de medvirkende i den kinesiske kunstner Ai Weiweis Vivos, når publikum fra sofaen kan opleve filmene på årets anderledes udgave af Cph:Dox. Foto | AWW Germany

Cph:Dox er klar med online program

”Vi gør vores allerbedste og glæder os til at dele hele programmet med publikum,” siger festivallederen og åbner for det nyskabende digitale program.

Af Nicki Bruun

Det kom som et chok for hele filmverdenen, da Cph:Dox i sidste uge blev aflyst som følge af statsministerens lukning af Danmark.

Siden har folkene bag den populære dokumentarfestival arbejdet hårdt for at stable en online version af filmfesten på benene.

Det er nu lykkedes. På onsdag den 18. marts, hvor den fysiske festival skulle have startet, begynder festivalen visning af 40 dokumentarer, som var udtaget til årets program.

De kan ses på denne side, hvor publikum ligesom i en rigtig biograf kan købe billet til en film. Den virtuelle biograf er åben fra 18. marts til 29. marts og vil løbende få tilføjet nye titler. En billet koster 45 kroner, og filmene kan ses af alle bosat i Danmark.

”De sidste fire døgn har vi arbejdet på at sikre en digital platform, der kan køre vores festival. Det er ikke mange dage og er tæt på en umulig opgave. Vi håber af hele vores hjerte, at alt fungerer, når tæppet går op,” siger festivaldirektør Tine Fischer i en pressemeddelelse.

”Hvis der er begynderfejl, så bær over med os. Vi har hotlines og teknikere, der sidder 24/7 og kommer til at arbejde på alle fejl. Vi gør vores allerbedste og glæder os til at dele hele programmet med publikum.”

Oscar-vinder og Tarkovskijs søn
Åbningsfilmen på den digitale udgave af Cph:Dox er stadig Kenneth Sorentos Kampen om Grønland, som Ekkos anmelder giver fem stjerner.

Desuden kan man opleve en lang række dokumentarer af danske debutanter, som vi har sat fokus på. De tæller blandt andre Eva Marie Rødbros portræt af en fattig, amerikansk familie – I Love You I Miss You I Hope I See You Before I Die – og Anita Beikpours portræt af den kvindelige musiker Rikke Prelle i Prelle – lytter til mig selv.

Også internationale film er på programmet.

De tæller blandt andre den afdøde, islandske komponist Jóhann Jóhannssons posthume scifi-epos Last and First Men, der blev færdiggjort af fotografen Sturla Brandth Grøvlen og en række danske samarbejdspartnere.

Vi har tidligere bragt et stort interview med Grøvlen om det usædvanlige filmprojekt.

Også nye film af Oscar-vinderen Alex Gibney og Ai Weiwei samt en portrætfilm om Andrej Tarkovskij, der er instrueret af hans egen søn, bliver vist på Cph:Dox.

Festivalen er også kendt for at byde på langt over 100 arrangementer. Men de bliver i år også klaret online. De femten digitale debatter i forbindelse med film kan følges online og bliver desuden gjort tilgængelige for alle, der har købt billet til en film.

Relevante artikler

Cph:Dox 2020
15. mar. 2020
Kampen om Grønland

Kampen om Grønland

Cph:Dox 2020
14. mar. 2020
Nye stemmer i dansk film

Nye stemmer i dansk film

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro