Nyhed
22. aug. 2021
Cinemateket åbner filial i Kolding
Cinemateket åbner sin filial i Koldings Nicolai Biograf med pomp og pragt og Mifunes sidste sang, hvor koldingenseren Anders W. Berthelsens Kresten forelsker sig i callgirl’en Liva, som spilles af Iben Hjejle. Foto | Lars Høgsted

Cinemateket åbner filial i Kolding

Fra 28. august kan filmelskere i Kolding og omegn se filmklassikere og sjældne filmperler fra Cinemateket, der nu har etableret samarbejde med fire biografer i Jylland og på Fyn.

Af Claus Christensen

John Wayne rider ud i horisonten, Dr. Caligari hypnotiserer en søvngænger til at myrde, en mor bærer i protest sin døende søn op ad Odessatrappen, mens soldaterne skyder med skarpt.

Nu er det ikke længere forbeholdt københavnere at se eller gense de store filmklassikere og sjældne filmperler på det hvide lærred.

Cinemateket på Gothersgade i København har etableret filialer i Øst for Paradis i Aarhus, Biffen Nordkraft i Aalborg og Café Biografen i Odense.

Nu kommer der et fjerde skud på stammen.

Langsigtet strategi
Lørdag den 28. august åbner Cinemateket en ny filial i Nicolai Biograf, der ligger i hjertet af Kolding.

Hver onsdag viser biografen film fra Cinemateket og holder arrangementer med introduktioner, foredrag, debatter, musik og mad. Filmene kan være alt fra gamle klassikere til nye filmperler, som er blevet overset i den almindelige biografdistribution.

I en pressemeddelelse forklarer Cinemateket, der årligt har 2500 årlige visninger, at åbningen er en del af en langsigtet strategi.

”Det Danske Filminstitut har et mål om at bringe Cinematekets filmkulturtilbud så bredt ud i landet som overhovedet muligt,” udtaler vicedirektør Jakob Buhl Vestergaard.

”Det nye samarbejde med Nicolai Biograf er et vigtigt skridt i den retning, og vi glæder os meget til at præsentere et spændende og mangfoldigt program for borgerne i Kolding og omegn.”

En mangeårig drøm
Åbningen på lørdag bliver storstilet med taler og debat, tapas og kølige drikkevarer, lover Cinemateket.

Aftenens hovedindslag er visningen af dogmefilmen Mifunes sidste sang (1999), hvor hovedrollen spilles af en ægte koldingenser, nemlig Anders W. Berthelsen.

Nicolai Biograf kom til verden i 1999 og flyttede seks år senere til Nicolai-komplekset i Skolegade. Repertoiret er en blanding af kunstneriske kvalitetsfilm og børne- og familiefilm.

”Vi er en foreningsdrevet biograf med en masse frivillige, der hver dag knokler for at give Koldings, og faktisk hele Sydjyllands, borgere nogle gode kulturtilbud,” siger biografleder Mette Balsby.

”Det er en mangeårig drøm om at kunne åbne en fast afdeling af Cinemateket, der nu bliver til virkelighed.”

Første onsdagsfilm bliver den romantiske komedie Prinsessen holder fridag fra 1953 med Audrey Hepburn og Gregory Peck. Filmen, der vises den 1. september, har inspireret utallige romantiske komedier, blandt andre Notting Hill.

Trailer: Mifunes sidste sang

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro