Nyhed
04. juli 2019
Casting Couch fjernet fra Toy Story 2
Stinky Pete bliver pludselig opdaget, da han lægger an på to smukke barbiedukker, som han samtidig lover roller i film. Nu er scenen blevet fjernet fra Toy Story 2. Foto | The Walt Disney Company

Casting Couch fjernet fra Toy Story 2

Stinky Petes tilnærmelser til Barbie giver associationer til den #MeeToo-opførsel, filmens instruktør John Lasseter siden blev anklaget for.

Af Pernille Rübner-Petersen

Hvis man gik og troede, at #MeToo-effekten var nedadgående, viser den på ny sin styrke.

The Walt Disney Company har fjernet en sekvens fra den tyve år gamle animationssucces Toy Story 2.

I filmen var der under rulleteksterne indlagt såkaldte bloopers (uheld), hvor filmens figurer blev fanget i mere eller mindre heldige situationer.

I den pågældende scene – se den efter artiklen – indlader guldgraveren Stinky Pete sig med to barbiedukker. Han tager fat i armen på den ene, kærtegner den og siger, at han er sikker på, at de kan få en rolle i Toy Story 3.

Så opdager han, at kameraet er på og skynder sig at afslutte samtalen.

I filmbranchen bliver det benævnt casting couch, nemlig at kvinder får roller for til gengæld at give seksuelle ydelser.

Bekendelser fra kvinder
Scenen blev indsat som en joke i 1999, men tyve år senere er den åbenbart for tæt på den virkelighed, som #MeToo har afsløret.

Scenen er i hvert fald blevet fjernet, skriver det uafhængige filmsite Rereleasenews.com, der har oplysningen fra brugere på internetfora som Reddit, ResetEra og Blu-ray.com.

Disney har ikke angivet en grund for fjernelsen, meddeler filmsitet, men påpeger, at det sker efter #MeToo satte de sociale medier i brand med bekendelser fra kvindelige skuespillere og i kølvandet på sagen om instruktøren bag Toy Story: John Lasseter.

Lasseter var kreativ chef i det daværende selskab Pixar og siden i Walt Disney Animation Studios. Han blev indhentet af #MeToo-bølgen i 2017. Flere kvinder stod offentligt frem med anklager om uønskede kys, kram og berøring fra hans side.

Som konsekvens tog John Lasseter først orlov som kreativ chef for Disney Animation. Siden forlod han filmselskabet helt. Han beklagede de gener, hans opførsel måtte have haft for de pågældende kvinder.

For nyligt er John Lasseter dog vendt tilbage til filmbranchen som direktør for Skydance Animation. Det er blevet kritiseret af organisationen Time’s Up, som mener, at instruktøren belønnes for sin sexchikane.

Casting Couch i Toy Story 2

Relevante artikler

Nyhed
15. jan. 2019
De anklagede mænd vender tilbage

De anklagede mænd vender tilbage

Nyhed
10. jan. 2019
John Lasseter tilbage i filmbranchen

John Lasseter tilbage i filmbranchen

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten