Nyhed
21. jan. 2021
Cannes-festivalen måske først til sommer
Wes Andersons komediedrama The French Dispatch er en af de film, der så godt som sikkert er i programmet, når Cannes-festivalen løber af stablen. Foto | Fox Searchlight

Cannes-festivalen måske først til sommer

Den førende franske filmfestival rykker sandsynligvis fra maj til juli, hvor nogle af tidens største film står til at få verdenspremiere.

Af Nicki Bruun

Det var en bitter pille at sluge for filmelskere verden over, da Cannes-festivalen sidste år måtte aflyse på grund af coronakrisen.

Den franske festival er verdens førende udstillingsvindue for filmkunst, hvor de bedste instruktører og største stjerner ynder at give deres film verdenspremiere.

Og coronavirus kan også komme til at påvirke årets udgave af festivalen, der normalt finder sted i maj.

Ifølge internationale branchemedier er der stor risiko for, at Cannes-festivalen bliver udskudt til juli. Variety har været i kontakt med sammenslutningen af hoteller i Cannes, som har fået at vide, at festivalen sandsynligvis kommer til at foregå i perioden mellem 5. og 25. juli.

Det ville i almindelige tider have været katastrofalt for hotellerne, som normalt er fyldt med gæster i sommermåneden. Men på grund af coronakrisen kommer der formentlig langt færre turister i juli, og derfor har hotellerne meldt sig klar til at modtage gæster i forbindelse med festivalen til sommer.

Længe ventede film
Selv om Cannes-festivalen blev aflyst sidste år, holdt folkene bag festivalen alligevel fast i udvælgelsen af årets mest interessante film.

Thomas Vinterbergs biograf-succes og Oscar-kandidat Druk fik det såkaldte Cannes-stempel, som filmen kunne bære som et adelsmærke, mens den gik sejrsgang i det meste af verden.

Også Jonas Poher Rasmussens danske dokumentar Flugt – om en flygtnings barske rejse til Danmark – modtog det eftertragtede Cannes-stempel.

Filmen får her i januar langt om længe verdenspremiere på den anerkendte Sundance-festival i USA.

Nogle film, der skulle have været vist i Cannes sidste år, har valgt at udskyde premieren endnu længere.

Det gælder eksempelvis Wes Andersons stjernespækkede The French Dispatch, som må forventes at være i programmet, hvornår Cannes-festivalen end kommer til at løbe af stablen i år.

Også Ruben Östlunds Triangle of Sadness, der er den svenske instruktørs længe ventede opfølger til Guldpalme-vinderen The Square, regnes for at komme på festivalen. Filmen om modeverdenen har danske Zlatko Buric og Vicki Berlin på rollelisten.

Trailer: The French Dispatch

Relevante artikler

Nyhed
18. dec. 2020
Berlin udskyder og opdeler festival

Berlin udskyder og opdeler festival

Nyhed
03. juni 2020
Druk får Cannes-stempel

Officielt: Druk får Cannes-stempel

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro