Nyhed
20. mar. 2020
Cannes-aflysning rammer filmbranchen hårdt
Spike Lee vandt på Cannes-festivalen i 2018 den store Grand Prix-pris for sit morsomme racedrama BlacKkKlansman og holder sig stadig klar til at være juryformand, hvis festivalen bliver til noget i år. Foto | Festival de Cannes

Cannes-aflysning rammer filmbranchen hårdt

”Det her er ikke for sjov. Det er ikke en film. Folk dør,” siger juryformand Spike Lee, der bakker op om Cannes-ledelsens beslutning om at udskyde festivalen.

Af Nicki Bruun

Sidste år var et af de bedste i nyere tid for Cannes-festivalen.

25 år efter Pulp Fiction skabte Quentin Tarantino furore på den røde løber med Once Upon a Time in Hollywood, og den store Guldpalme-vinder blev sydkoreanske Bong Joon-hos satiriske klassedrama Parasite.

Omkring 40.000 anmeldere og filmfolk havde set frem til årets festival, der som altid skulle have fundet sted i maj. Men i går aftes tog folkene bag Cannes-festivalen den svære beslutning at udskyde verdens vigtigste filmfest.

Dog med håbet om at kunne afholde den fra slut-juni til start-juli, hvis coronavirussen til den tid har sluppet grebet i verden.

Hvis det bliver tilfældet, vil årets juryformand Spike Lee være klar til at stille op, fortæller han branchemediet Variety.

”Det her er ikke for sjov. Det er ikke en film. Folk dør,” siger Spike Lee, der skulle skrive historie som festivalens første sorte juryformand.

Den aktivistiske instruktør bag Do the Right Thing og senest Cannes-vinderen BlacKkKlansman benytter også lejligheden til at kritisere USA’s præsident Donald Trump.

”Han skal stoppe med at kalde corona for ’den kinesiske virus’. Han gør livet farligt for amerikanere med asiatisk baggrund,” siger instruktøren.

Venedig i fare
Man kan nemt få opfattelsen af, at Cannes-festivalen bare er et sted med glamourøse stjernefester, hvor filmkritikere rejser til for at se de bedste instruktørers nye værker før alle andre.

Men festivalen har stor betydning for kunstfilmverdenen. Den er det førende udstillingsvindue for, hvad de dygtigste instruktører kan kreere, og så er der ved siden af alle de spektakulære premierer også et vibrerende marked.

Her indkøber distributører fra hele verden mange af de film, der bliver vist i biografer resten af året.

”Hvis Cannes-festivalen bliver taget helt ud af ligningen i bare ét år, kommer det til at trække dybe spor gennem hele filmverdenen,” skriver kritikeren Peter Debruge fra Variety.

Han fremhæver film som Wes Andersons The French Dispatch, Paul Verhoevens nonne-drama Benedetta og Leos Carax’ musical Annette, der lignede sikre bud på film i hovedkonkurrencen.

Hvad der skal ske med dem, hvis festivalen skulle blive helt aflyst, er svært at sige.

Det oplagte ville være, at nogle af filmene i stedet bliver vist på Venedig-festivalen i september. Men Debruge nævner rygter om, at verdens ældste filmfestival også risikerer at blive aflyst, fordi den finder sted i Norditalien, hvor flere mennesker er døde på grund af coronavirus end noget andet sted i verden.

Kritikeren krydser som mange andre fingre for, at der trods coronakrise kommer til at blive afholdt en Cannes-festival i år:

”For filmelskere verden over er Guldpalmen en mere eftertragtet pris end statuetten for bedste film ved Oscar-uddelingen.”

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro