Canal+ vil bandlyse kritikere

Det er sjældent, publikum buher ad en film, før den overhovedet er gået i gang.

Men til lørdagens midnatspremiere på Quentin Dupieux’ nye komedie Full Phil blev der buhet, hujet og råbt, da firmalogoet for franske StudioCanal dukkede op på skærmen.

Anledningen var et protestbrev, der blev offentliggjort på åbningsdagen for Cannes-festivalen, imod multimilliardæren Vincent Bollorés opkøb af 34 procent af aktierne i moderselskabet Canal+ i oktober 2025 med mulighed for 100 procent ejerskab i 2028.

Canal+ er et af Europas største mediehuse og en hovedspiller i den franske filmbranche, hvor selskabet årligt investerer milliarder i filmproduktion. Selskabet har blandt mange andre investeringer også 29 procent af aktierne i nordiske Viaplay Group.

Protestbrevet er underskrevet af 600 filmfolk, inklusive store navne som skuespillerne Juliette Binoche og Adèle Haenel foruden instruktører som Sepideh Farsi og to af årets Guldpalme-kandidater, Arthur Harari og Bertrand Mandico.

”Tid til at slukke for Bolloré”, lyder overskriften, og i brevet lufter underskriverne deres bekymring over milliardærens højredrejede agenda, som de frygter, vil afspejle sig i de produktioner, Canal+ fremover vil støtte.

Søndag aften tog Maxime Saada, direktøren for Canal+ til genmæle. Og det stod hurtigt klart, at det ikke er helt ufarligt at sige sin mening.

Krypto-fascist
”Jeg oplevede denne underskriftindsamling som en uretfærdighed,” sagde Maxime Saada til et producerarrangement ifølge den franske nyhedstjeneste AFP.

”Og som et resultat vil jeg ikke længere arbejde, og jeg ønsker ikke, at Canal+ skal arbejde, med de folk, der har underskrevet dette brev,” fortsatte Maxime Saada.

Hvad der kan undre er, at direktøren er blevet særligt stødt af et ord, der faktisk ikke forekommer i brevet.

”Hvis nogen går så vidt som at kalde Canal+ ’krypto-fascistisk’, kan jeg ikke gå med til at samarbejde med dem. Det er grænsen,” udtaler han og refererer formentlig til et interview i mediet Libération, hvor Arthur Harari kalder Bolloré for krypto-fascist.

Protestbrevet blev udgivet samme dag, som manuskriptforfatteren Paul Laverty på juryens pressemøde i Cannes profetisk beklagede, at politiske udtalelser i filmbranchen kan føre til boykot af filmskabere.

Folkene bag protestbrevet har reageret på Maxime Saadas udmelding i en meddelelse til Deadline, hvor de kalder truslen om bandlysning for en typisk intimideringstaktik.

”Truslen bekræfter vores bekymringer. Kan vi stadig tro på Canal+’ uafhængighed fra den højreekstreme milliardær, som det nu officielt er umuligt at kritisere?” skriver de.

Bekræfter bekymringer
Modviljen over for Vincent Bolloré har taget til de senere år i takt med, at den franske mediemogul har opkøbt forlag og nyhedstjenester og ifølge kritikere ladt sin politiske overbevisning afspejle i redaktionelle beslutninger.

Det gælder for eksempel den fransksprogede nyhedskanal CNews og politiske talkshows på kanalen C8, der er blevet beskyldt for at afspejle en højreekstrem agenda.

I april vakte det furore i den franske forlagsverden, da direktøren for det velansete forlag Grasset, Olivier Nora, blev fyret efter 25 år og erstattet med en af Bollorés gamle samarbejdspartnere, Jean-Christophe Thiery.

Lederskiftet fik 130 af forlagets største navne, deriblandt litterære sværvægtere som Vanessa Springora, Bernard-Henri Lévy og Virginie Despentes, til at udsende et protestbrev, hvori de frasværger at lade fremtidige værker udgive af Grasset.

En protest, der foreløbig er blevet mødt med skuldertræk fra Vincent Bolloré og en tør bemærkning om, at de store forfatteres afgang levner plads til nye stemmer.

Det samme lader altså til at være strategien over for kritikere af Canal+.