Nekrolog
07. sep. 2018
Burt Reynolds er død
Burt Reynolds i en af karrierens mest succesfulde roller som bandit i Smokey and the Bandit, der hittede stort på det amerikanske marked i 1977. Foto | Bobby Byrne

Burt Reynolds er død

En af 70’er og 80’ernes største mandlige ikoner er død efter en lang og særdeles spraglet karriere, hvor Deliverance var højdepunktet.

Af Frederik Bakkerud

Burt Reynolds, der blev verdensberømt for sin rolle i action-komedien Smokey and the Bandit, døde torsdag af hjertestop på et hospital i Florida. Han blev 82 år.

Skuespilleren var en af Hollywoods sidste af sin slags – de omsværmede mandestjerner fra 70’erne, kendt for sit karakteristiske smil og en ekstraordinær hang til kvinder og biler.

Men Burt Reynolds vil ligeledes blive husket for sine mindre heldige karrierevalg, dramatiske skilsmisse og økonomiske uføre.

Kvindekære rødder
Der var lagt op til en amerikansk fodboldkarriere for den unge Burt Reynolds, men en knæskade satte en stopper for den levevej. Derfor måtte han finde andre måder at pleje sin dameglæde på.

”Den eneste aktivitet på universitetet med piger var teatergruppen,” fortalte skuespilleren. ”Det var tydeligt for mig, at drengene i gruppen ikke var interesseret i piger. De var ikke så lystfulde i forhold til kvinder, som jeg var.”

Det store gennembrud kom i 70’erne og fortsatte ind i de tidlige 80’ere, hvor Burt Reynolds i en årrække var den mest indtjenende skuespiller i Hollywood.

Nøgenbilleder
Selv om Burt Reynolds’ filmroller ikke altid var populære hos kritikerne, blev han den tids store sexsymbol.

I 1972 poserede han nøgen for damebladet Cosmopolitan, anrettet på et bjørneskind. Det slog verdensberømmelsen yderligere fast, og samme år indtog han en af karrierens mere seriøse roller med meget voldelige Deliverance – Burt Reynolds’ egen favorit.

Men skuespillerens største succes var Smokey and the Bandit fra 1977. Et rigtigt b-film-hit, der blev en kæmpesejr på det amerikanske marked.

Ud at køre med de skøre
Efter 70’er og 80’ernes velmagtsdage gik det hastigt ned ad bakke for den navnkundige skuespiller.

Burt Reynolds kom i økonomisk uføre med investeringer og nogle besynderlige karrierevalg – oven i en heftig skilsmisse med skuespilleren Loni Anderson.

Igennem sin mangeårige karriere takkede han nej til roller som James Bond og Han Solo i Star Wars foruden hovedroller i Pretty Woman og Gøgereden. Burt Reynolds har senere fortrudt sine karrierevalg, men det var ingen hemmelighed, at han ofte valgte sine projekter ud fra fede locations og smukke kvinder.

”Hvis der var en smuk kvinde i hovedrollen, ville jeg tage jobbet, uanset hvor dårlig min rolle var,” forklarede han til Sydney Morning Herald.

Comeback i 90’erne
Efter en bankerot blev det til et kortlivet comeback for Burt Reynolds i 90’erne. Det var i rollen som pornoinstruktør i Paul Thomas Andersons Boogie Nights fra 1997, der resulterede i karrierens eneste Oscar-nominering.

Det var en rolle, han ellers takkede nej til hele syv gange, har han fortalt til tv-værten Conan O’Brien.

Burt Reynolds nåede at lave over 200 film og tv-serier, hvor også Ud at køre med de skøre er værd at fremhæve. Desværre nåede han ifølge Variety ikke at optage sine scener til Quentin Tarantinos filmprojekt om Sharon Tate-drabet, Once Upon a Time in Hollywood.

Burt Reynolds efterlader sig en adoptivsøn fra ægteskabet med Loni Anderson.

Trailer: Deliverance

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro