Kære dagbog: Brunch med Robert Redford

Alting er bare gået absurd stærkt på festivalen. Jeg kan ikke helt fatte, at jeg kun har været her fire fulde dage.

Siden mit sidste skriv er der sket lidt af hvert.

På dag 2 bliver Kemohjernes klipper Emil Gundersen og jeg spurgt, om vi vil lave et video-interview med firmaet bag klippeprogrammet Avid. Her kan vi promovere vores serie, hvis vi til gengæld fortæller om, hvordan vores klippe-arbejdsgang har været.

Avid er et kæmpe brand og en god promotion-platform for os. Så vi takker selvfølgelig ja.

Konfliktsky
Til dette interview bliver jeg på den mest åndssvage måde konfronteret med min egen konfliktskyhed.

De spørger, om vi vil være friske på at have en Avid-hue på under interviewet. Emil takker pænt nej, mens jeg helt automatisk siger ja.

Jeg er tilfreds med indholdet af interviewet, men resultatet er nok, at jeg fremstår sellout-agtig med beanien på hovedet. Fuck it, det er alligevel kun den tredje merch-hue, jeg har taget imod. Avid-personalet er så glade for interviewet, at de inviterer os til deres store fest om aftenen.

Da Emil og jeg vandrer rundt, falder vi over et sted, hvor Searchlight Pictures promoverer Downhill, der er en genindspilning af Ruben Östlunds Force Majeure og har Will Ferrell og Julia Louis-Dreyfus i hovedrollerne.

Ud over at der er gratis suppe og kaffe, får vi fornøjelsen af at prøve ilt med forskellige smag. Det er et plastikrør i næseborene, og så kan du prøve alt fra grøn te til blåbær.

Som afbrudt samleje
Omkring tidlig aften render producer Nanna Nyboe Tabor, medforfatter Johan Wang, Emil og jeg rundt og finder ind i et telt, som bilmærket Acura har slået op.

Der er halvanden time til, vi skal til Avid-festen, men vi tænker, at vi lige kan nå at høre en koncert, som vi tror er en fusion af country-, emo- og indie-musik.

Vores oplevelse ender dog med at føles som et afbrudt samleje. Vi får kun fornøjelsen af 45 minutters lydprøve, der føles som performance-art med en vokal, der hopper af og på. Nanna er specielt skuffet, da vi bliver nødt til at smutte videre til Avid-festen. Hun havde særligt brug for musik-forløsning.

Til Avid-festen bliver vi taget imod af en vagt, der joker med, at vi ikke må komme ind.

Vi kommer dog alligevel ind til et hyggeligt lounge-område, hvor der er små tolv andre mennesker og en præsentation af den nye udgave af Avid Media Composer. Jeg tænker, at det er meget fedt for Emil, da han ikke har prøvet den endnu.

Vi får taget nogle billeder der, men smutter hjem i seng, efter Nanna har spillet lidt for meget syvkabale på sin telefon.

Lettere toner
Næste dag skal jeg til Directors Brunch. Det er et famøst arrangement, hvor alle festivalens instruktører bliver kørt 50 minutter ud af byen til et stort resort for at spise brunch sammen, mingle og høre en tale af Robert Redford.

På trods af sin høje alder virker han meget frisk og klar. Han bruger det meste af tiden på at tale om den smukke omkringliggende natur og takke filmskaberne for deres hårde arbejde.

Jeg får talt med en masse interessante filmfolk fra hele verden. Men de længste samtaler er med newyorker-instruktøren Matthew Puccini, som jeg også hang ud med på SXSW i 2017, samt min australske borddame Emma Sullivan.

Hun har instrueret dokumentarfilmen Into the Deep om ubådsmanden Peter Madsen.

Til brunchen får jeg øvet mig på at fortælle om min serie. Jeg forsøger af og til at fremhæve de lettere toner med tanke på Johans pointe om, at jeg skal være sjovere.

Om aftenen får vi lige to tilføjelser til Kemohjernes delegation, da vores production designer – og min kæreste – Eva Lendorph og seriens executive producer Niels Lindberg ankommer til festivalen efter en lang flyvetur.

I samlet flok så vandrer vi alle rundt i Park City i jagten på aftensmad. Det er dog stadig nærmest umuligt at finde et sted at spise. Alle steder har minimum en times ventetid.

Jacuzzi i bar røv
I sidste ende har vi dog heldet med os.

Vi tager på Butchers, som vi spiste på dagen forinden. I første omgang siger de, at de har to en halv times ventetid, men pludselig ud af det blå finder personalet alligevel et bord til os alle sammen.

Fedt – så fik vi også noget mad i dag!

Sent på aftenen tager vi til efterfest for filmen Save Yourselves! på en bar. Jeg mødte filmens producer Kara Durrett på SXSW, og vi har i det seneste års tid arbejdet på at få et samarbejde op at køre (jeg skal dog nok lige have Super16 færdiggjort først).

Der er lang kø og kun plads til få mennesker, men vi er nogle af de heldige, der kommer ind.

Til festen var der god mingling og chill.

Selv om Johan var lidt træt, har han lidt dance moves i sig, og Emil griber muligheden for en massage (ja, der er en massør til festen!).

Vi hænger ud i en times tid, og så smutter vi hjem med lidt ekstra film-merchandise i hænderne. Emil, Johan og jeg runder dagen af med en tur i jacuzzien, der hører til vores condo. Johan og Emil er selvfølgelig commando.