Nyhed
14. feb. 2019
Breaking Bad-film kommer på Netflix
Jesse Pinkman (Aaron Paul) og Walter White (Bryan Cranston) blev i løbet af fem sæsoner af tv-serien Breaking Bad et elsket makkerpar. Nu er mindst en af dem på vej tilbage. Foto | Frank Ockenfels

Breaking Bad-film kommer på Netflix

Succesfuld serie er på vej tilbage som en spillefilm, der efter sigende får premiere på streamingtjenesten Netflix.

Af Kristian Enevoldsen

Tv-serien Breaking Bad kørte over fem sæsoner på den amerikanske kanal AMC fra 2008 til 2013. Den blev en prisvindende succes og et kulturelt fænomen, der også nåede resten af verden gennem streamingtjenesten Netflix.

Nu er serien på vej tilbage, men denne gang sandsynligvis som en spillefilm. Det skriver det amerikanske branchemedie Deadline Hollywood, der sammen med andre førende medier oplyser, at fortsættelsen får premiere på Netflix.

Ellers er der meget hemmelighedskræmmeri om Breaking Bad-filmen, der endnu ikke har en premieredato.

Førnævnte medier spekulerer i, at en film med titlen Greenbrier faktisk er det omtalte projekt. Den har nemlig siden november været under optagelse i New Mexico, hvor Breaking Bad blev filmet og udspiller sig.

Greenbrier handler ifølge en synopsis om en kidnappet mand på flugt. Fans af serien vil huske, at den netop slutter med, at en af hovedpersonerne flygter fra en gruppe nynazister.

Drabelig narkofremstilling
Den oprindelige serieudgave af Breaking Bad skildrer kemilæreren Walter White (Bryan Cranston), der får konstateret kræft.

For at kunne forsørge sin families fremtid vælger han at fremstille narkotika. Han får en lærling, Jesse Pinkman (Aaron Paul), og sammen involverer sig i drabelige opgør med en række forbrydere.

Den kommende fortsættelse bliver ligesom originalen skrevet og instrueret af seriens skaber Vince Gilligan.

Det er tidligere kommet frem, at Aaron Paul vender tilbage som Pinkman. Det er endnu uvist, om Bryan Cranston vil optræde i filmen som Walter White.

Serien har levet videre gennem den ligeledes kritikerroste spin-off Better Call Saul om advokaten Saul Goodman, der er en bifigur i Breaking Bad.

Relevante artikler

Nyhed
26. aug. 2014
Breaking Bad ryddede Emmy-awards

Breaking Bad ryddede Emmy-awards

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro