Cannes 2016
18. maj 2016
Brasiliansk demonstration i Cannes
Det var store klapsalver, da holdet bag Aquarius i går eftermiddag demonstrerede mod behandlingen af den nu tidligere brasilianske præsident Dilma Rousseff. Foto | Festival de Cannes

Brasiliansk demonstration i Cannes

Under gallapremieren på Aquarius protesterede instruktøren og filmholdet imod den politiske situation i Brasilien.

Af Nicki Bruun

Festivalen i Cannes er et mekka for filmkunsten, hvor entusiaster kan mødes og se noget af det bedste nye lige nu.

Men det er også et enormt udstillingsvindue, som filmskaberne kan bruge som platform til det ene eller andet budskab.

Det benyttede holdet bag brasilianske Aquarius i går under den store gallepremiere.

På toppen af trappen til den røde løber holdt de skilte op, hvor der stod tekster som ”Stop kuppet i Brasilien” og ”Brasilien er ikke et demokrati”.

Skiltene var ifølge Cannes-festivalens tv en opbakning til den nyligt suspenderede brasilianske præsident Dilma Rousseff, den første kvindelige statsleder i Sydamerika. Hun blev i sidste uge anklaget for at have fusket med regeringens regnskaber og ser nu frem til en rigsretssag.

Hun har dog mange støtter både i Brasilien og rundt i verden. Demonstrationen i Cannes blev mødt med klapsalver på den røde løber, der fortsatte inde i biografsalen, hvor der ligeledes blev gjort opmærksom på situationen inden filmvisningen.

Ideologiske modsætninger
Aquarius
er imidlertid ikke en direkte politisk film. Den handler om 65-årige Clara (Sonia Braga), en tidligere musikanmelder, der med alle mulige midler forsøges presset ud af sit lejlighedskompleks i Recife i det nordøstlige Brasilien.

Det er umiddelbart en lille historie, men den tidligere filmkritiker Kleber Mendonca Filho, der med Aquarius instruerer sin anden film, gør den til en større samfundsmæssig fortælling.

”Det er umuligt i dag at skildre livet og hverdagsbegivenheder uden at sætte fokus på modsætninger, om de er tankevækkende, morsomme eller dystre,” udtaler Kleber Mendonca Filho i pressematerialet og fortsætter:

”Når jeg skriver en film er det svært at ignorere de aspekter i samfundet og det brasilianske samfund i særdeles. Jeg har altid været optaget af de ideologiske modsætninger hos brasilianere fra de rigere, sociale klasser.”

”De kan have en aristokratisk attitude, mens de støtter venstreorienterede værdier og kampen mod slaveri. Den fundamentale udfordring for mig er at skildre det samfund i al sin kompleksitet.”

Flot modtagelse
Kleber Mendonca Filhos tidligere kritikerkolleger har taget godt imod hans film. På Ekkos Stjernebarometer ligger Aquarius med et snit på 3,3 lige under frontløberne, Maren Ades Toni Erdmann og Jeff Nichols’ Loving.

Mendonca Filhos spillefilmdebut, Neighboring Sounds fra 2012, vandt en lang række priser, deriblandt New Talent Grand Pix på Cph Pix samme år.

Det er bestemt heller ikke umuligt, at Aquarius får priser med hjem fra Cannes, hvor Sonia Braga med sin afdæmpede præstation nævnes som et godt bud til at vinde skuespilprisen.

Den røde løber: Aquarius

Relevante artikler

Nyhed
30. apr. 2012
Brasiliansk vinder på Cph Pix

Brasiliansk vinder på Cph Pix

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro