Konflikt på Filmskolen
22. nov. 2019
Branchefolk ønsker Arne Bro tilbage
Arne Bro vandt tidligere i år en Æres-Bodil for sit bidrag til dansk film, men den seneste uge har dokumentarunderviseren været i et turbulent forløb efter hjemsendelse fra Filmskolen. Foto | Povl Thomsen

Branchefolk ønsker Arne Bro tilbage

Efter rektors afgang ønsker fremtrædende branchefolk, at Arne Bro kommer tilbage på Filmskolen. Kun hvis hjemsendelsen skyldtes strafbare forhold, har rektor haft ret i tavshedspligten, mener ekspert.

Af Frederik Hoff

Hjemsendelsen af den mangeårige leder af Filmskolens dokumentarlinje, Arne Bro, var startskuddet til en konflikt imellem elever og rektor Vinca Wiedemann, der nu har resulteret i rektorens afgang.

På Facebook skriver nogle af branchens spidser, tidligere DR-chef Rumle Hammerich og dokumentarproducent Sigrid Dyekjær, at de ønsker den respekterede dokumentarunderviser Arne Bro tilbage på Filmskolen.

Men det er stadig uvist, hvad årsagen til hjemsendelsen er. Der har været forlydender om, at det skete grundet Arne Bros manglende vilje til at indrette sig efter rektorens planer for institutionen. Hovedpersonen har selv været tavs om sagen.

Vinca Wiedemann påstod at være under juridisk tavshedspligt, men ifølge mediejurist Oluf Jørgensen er det ikke tilfældet.

”Personaleoplysninger om tjenstlige forhold er ikke omfattet af tavshedspligt. Ledelsen kan altså give oplysninger, men er ikke forpligtede,” siger han til Filmmagasinet Ekko.

Det fremgår af forvaltningslovens paragraf 27, hvor en række forhold medfører tavshedspligt, men hvor tjenstlige forhold og heriblandt afskedigelse af en medarbejder ikke indgår.

Rektoren har ladet sig rådgive af Kulturministeriet, der rådede hende til ikke at udtale sig, hvilket hun ifølge juristen er fuldt berettiget til. Men at hun skulle være underlagt tavshedspligt, finder Oluf Jørgensen usandsynligt.

Alkohol eller kriminalitet
Professor og ekspert i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing, pointerer dog, at der kan være scenarier, hvor rektorens angivelige tavshedspligt ville være korrekt.

”Hjemsendelse og afskedigelse af en medarbejder er ikke i sig selv tavshedspligtigt, men der kan være situationer, hvor det træder i kraft. Det kunne være, hvis medarbejderen havde et alkoholproblem, en sygdomssituation eller lignende. Eller hvis vedkommende havde begået noget strafbart som et seksuelt overgreb eller vold.”

– Hvad hvis det skyldtes illoyalitet? Ville det være tavshedspligtigt, hvis medarbejderen ikke ville følge ledelsens linje og derfor blev afskediget?

”Nej, det ville det ikke være.”

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro