Nyhed
26. juni 2020
Boris Johnsons coronakrise som tv-serie
I 2019 blev den tidligere borgmester i London og udenrigsminister Boris Johnson indsat som premierminister i England, der har været hårdt ramt under coronakrisen. Foto | Ben Shread

Boris Johnsons coronakrise som tv-serie

Den anerkendte instruktør Michael Winterbottom laver tv-serie om den britiske premierministers indlæggelse og håndtering af landets coronakrise.

Af Nicki Bruun

Michael Winterbottom har senest stået bag afslutningen af The Trip-serien, hvor han i The Trip to Greece følger komikerne Steve Coogan og Rob Brydon på rejse med mad og vin.

Nu skifter den britiske instruktør drastisk spor. Han skal instruere en serie om den ikke videre succesfulde håndtering af coronavirus i England, skriver branchemedier.

Projektet kommer til at have et særlig fokus på den engelske premierminister Boris Johnson, der blev indlagt med sygdommen i slutningen af marts og tilbragte en uge på hospitalet.

Serien går dog også længere tilbage og handler om tiden, hvor Boris Johnson blev premierminister. På det tidspunkt var det ikke coronakrisen, men Brexit, der var det store samtaleemne på den britiske ø.

England er et af de hårdest ramte lande af coronavirus. I skrivende stund er der 43.230 døde af sygdommen, og landet har den næsthøjeste andel af døde i forhold til befolkningstallet.

”Michael Winterbottom er den helt rigtige filmskaber til at fortælle historien om de ekstraordinære begivenheder omkring Boris Johnsons regering under coronakrisen, som har hele verdens opmærksomhed,” udtaler producer Richard Brown, der også har været inde over serier som True Detective og Catch-22.

”Vi er spændt på at lave projektet, der ligner et klart bevis på, at virkeligheden nogle gange overgår fiktionen.”

Musik og krig
I over tyve år har Michael Winterbottom stået bag mere end én film om året, og han har både lavet fiktionsfilm og dokumentarer som The Road to Guantanamo og The Shock Doctrine.

Han debuterede i 1995 med Butterfly Kiss, hvor to unge kvinder tager på et morderisk roadtrip. Derefter fulgte film som Thomas Hardy-filmatiseringen Jude, krigsdramaet Welcome to Sarajevo og den dogmeagtige Wonderland.

Et højdepunkt er Guldbjørnen på Berlin-festivalen i 2002, hvor Winterbottom sejrede med flygtningedramaet In This World, som er fotograferet af danske Marcel Zyskind.

Instruktøren har også lavet komedien 24 Hour Party People om pladeselskabsejeren Tony Wilson, der griber chancen på et særligt tidspunkt for britisk musik i 70’erne.

Hvornår Winterbottoms serie om Boris Johnson går i optagelse og ventes klar, melder historien endnu ikke noget om.

Trailer: 24 Hour Party People

Relevante artikler

Streaminganmeldelse
10. juni 2020
The Trip to Greece

The Trip to Greece

Biografanmeldelse
31. aug. 2017
The Trip to Spain

The Trip to Spain

Biografanmeldelse
08. okt. 2014
The Trip to Italy

The Trip to Italy

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro