Shortlist: Book of Miri

Book of Miri tematiserer hovedpersonen Miris karakterudvikling, internettets selviscenesættelse og den fintfølende linje mellem dokumentargenrens fiktion og fakta. 

Den er oplagt til undervisning i de store klasser med masser af stof til både filmisk analyse og tematisk diskussion. 

Book of Miri er tilgængelig på Ekko Shortlist. 

Handling
Miri er en modeorienteret blogger. Hun blev adopteret fra Seoul som barn og lever nu i den lille forstad Linköping i Sverige. Hun arbejder som bibliotekar og lever for sig selv med sine to katte.

Miri er kunstner og lægger hver dag billeder af sig selv ud på nettet. Hendes online-liv er meget aktivt sammenlignet med hendes ”offline”-liv. Hun har svært ved at møde mennesker i den rigtige verden og ender derfor med at uploade sit liv til bloggen. Blogindlæggene varierer fra stillingstagen til middagsmaden – pomfritter eller kartoffelmos? – til dybe, eksistentielle emner, hvor Miri bruger bloggen til at finde ind til sine inderste sjæl og håndtere spørgsmålet om, hvor man hører til.

Miris billeder på bloggen viser en pige med styr på sagerne. Hun er smart, flot, har lækkert tøj osv. Heroverfor vidner hendes dagligdag om en ensom pige med følelsen af at være fanget og at stå stille. Hun længes efter et andet sted. 

Mål for undervisningsforløbet
- At eleverne bliver bevidste om, at dokumentargenren også kan benytte sig af fiktionens stilistiske virkemidler (fakta- og fiktionskoder)

- Eleverne arbejder med selviscenesættelse ud fra begreberne ”onstage”, ”backstage”og ”sideview”

- Eleverne præsenteres for og arbejder med Roman Jakobsens kommunikationsmodel i forhold til Miris blog for at afdække Miris karakterudvikling

- En shot-to-shot-analyse af udvalgte scener for at afdække, hvorledes stilistiske virkemidler understøtter karakterudviklingen. 

Didaktiske overvejelser
Dette undervisningsforløb vil være tredelt. 

- I første del bliver eleverne præsenteret for den amerikanske psykolog Erving Goffmans begreber om onstage, backstage og sideview som en indgang til arbejdet med dokumentaren.

- I andel del begynder selve arbejdet med dokumentaren. Eleverne skal arbejde med shot-to-shot-analyser af udvalgte scener med fokus på stilistiske virkemidler og at gøre rede for både fakta- og fiktionskoder, men også for karakterudvikling. Her arbejdes også med Miris kommunikation på bloggen ud fra Roman Jakobsens kommunikationsmodel.

- I tredje del opsamles på første og anden del, og forløbet afsluttes med en klassesamtale om begrebet ”selviscenesættelse”. 

1. del (1. time)

Forløbet starter med, at eleverne får adgang til følgende definition:

- Onstage: Det er de sociale rum, vi dagligt befinder os i. Det kan være i klassen, i sportsklubben, sammen med kammeraterne, i biografen osv. Vi tilpasser altid vores adfærd til disse rum og forsøger at give de folk, vi er sammen med, et autentisk indtryk af os selv.

- Backstage: De private rum, vi også dagligt befinder os i. Det kan være på værelset, i haven, på sofaen. Her slapper vi af og lader op til næste onstage­-adfærd. Vi er i mindre grad bevidste om, hvilket indtryk vi gerne vil give af os selv.

- Sideview: Det er det blik, vi som seere får i et tv-program, når vi for eksempel ser Paradise Hotel og følger med i, hvad deltagerne laver både backstage og onstage. 

Eleverne skal nu enkeltvist lave et mindmap over de sociale scener, de optræder på i løbet af ugen og præsentere det i små grupper. Når dokumentaren starter, skal eleverne begrunde: 

- Hvilket blik har de selv som publikum til Miris liv?

- Hvilken scene i Miris liv giver Katrine Philps os hovedsageligt adgang til?

- Hvilken scene er Miris indlæg på bloggen hovedsageligt fra? 

Disse spørgsmål samles der op på i tredje del. 

2. del (2.-3.-4. time)
Her arbejdes gruppevis, og grupperne kan vælge mellem tre forskellige opgaver, de ønsker at arbejde med. Arbejdet skal dernæst fremlægges i klassen. 

Opgave 1: Fakta- og fiktionskoder: Med fokus på fakta- og fiktionskoder laves en analyse af en begrundet udvalgt scene. Se denne beskrivelse af fakta- og fiktionskoder. Herefter fremlægges de stilistiske virkemidler for klassen, og gruppen prøver at definere denne dokumentars undergenre. 

Opgave 2: Karakterudvikling: Med fokus på Miris karakterudvikling ønskes en shot-to-shot-analyse af to begrundede scener fra filmen. Det betyder, at scenerne skal have en vis form for udvikling i Miris karakter. Hent inspiration i denne shot-to-shot-analyse: 

Opgave 3: Karakterudvikling: Med fokus på karakterudvikling ønskes en analyse af Miris indlæg på bloggen. Dette gøres med udgangspunkt i Roman Jakobsons kommunikationsmodel: 

Vælg tre blogindlæg eller flere, der viser, at Miri gennemgår en karakterudvikling, og som vidner om en forandring i:

- Den konative funktion

- Den referentielle funktion

- Den emotive funktion 

(5. + 6. time: Fremlæggelser) 

3. del (7. time)

I grupper opsamles på spørgsmålene fra første del: 

- Hvilket blik har eleverne selv som publikum på Miris liv?

- Hvilken scene i Miris liv giver Katrine Philps os hovedsageligt adgang til?

- Hvilken scene er Miris indlæg på bloggen hovedsageligt fra? 

Dernæst diskuteres det, hvilken rolle Miris blog spiller i hendes liv. Hvordan ville hendes liv have set ud uden bloggen? 

Eleverne skal i grupper gå ind på deres Facebook-profil og se, hvilken scene – onstage eller backstage – deres statusopdateringer er fra. 

Forandrer sociale medier (Facebook) vores backstage til onstage? Hvorfor/hvorfor ikke? Er vi nødt til at iscenesætte os selv mere? Hvor er elevernes backstage? 

Som en afrunding på dette emne, kunne man læse et aktuelt indslag i den offentlige debat skrevet af en 9. klasses elev, Jonas Vibsig Berding. Han har haft debatindlægget Unges liv styret af Facebook på Politikens netavis. Han skriver blandt andet:

”Unge piger kan pludselig få taget billeder til Facebook, der, modsat virkeligheden, kan redigeres. Det giver så falskt et billede af os som mennesker, at vi kun vil præsentere os fra vores smukkeste side. For via Facebook fabrikeres vi alle så fejlfrit som dukker.”