Bombay Beach fører stjernebarometeret

Den syvårige dreng Benny har DAMP og hælder massevis af medikamenter i halsen hver morgen.

Den sorte teenager Ceejay, hvis fætter netop er blevet skudt i et bandeopgør, forfølger drømmen om at blive fodboldstjerne, mens pensionisten og racisten Red tjener til dagen og vejen ved at sælge cigaretter fra sin campingvogn.

Israelske Alma Har’els dokumentar Bombay Beach om fattige amerikaneres liv ved et forladt ferieparadis i ørkenen er den film, som indtil videre mest har imponeret Ekkos kritikerpanel under Cph:Dox.

Rekonstruktionsfilm på andenpladsen
Panelet har set omkring halvdelen af de film, der i år dyster i hovedkonkurrencen Dox:Award, og indtil videre ligger Bombay Beach i spidsen med et gennemsnit på 3,5 i Ekkos stjernebarometer.

Nærmeste forfølger er den britisk-hollandske Shock Head Soul, der er en rekonstruktion af de psykiske lidelser, som en engelsk dommer gennemlevede og skrev dagbog om i starten af det 20. århundrede.

Den har indtil videre et gennemsnit på 3,3 stjerner.

Usædvanlig hybrid
Både Ekkos chefredaktør Claus Christensen og Mark Adams fra Screen International har valgt Bombay Beach som deres foreløbige favorit.

”Bombay Beach er en smuk film. Det er en usædvanlig hybrid mellem dokumentarfilm og koreograferede dansesekvenser,” siger Mark Adams.

Instruktør Alma Har’el har en fortid som musikvideoinstruktør, og det skinner igennem i filmen. Ved flere lejligheder bryder personerne ud i koreograferet dans, mens musikken spiller for fulde drøn på lydsiden.

”Bombay Beach er ikke bare et simpelt indblik i et bestemt område, som andre dokumentarfilm ofte er. Filmen besidder en sensibilitet, der er unik for en dokumentar, og den er meget rørende, men samtidig appellerer den til intellektet,” siger Mark Adams.

Brag af en debutfilm
Ekkos chefredaktør Claus Christensen er enig.

”Bombay Beach er brag af en debutfilm. Alma Har’el skildrer en amerikansk udørken, og en mindre klog instruktør ville være faldet for fristelsen til at dvæle ved elendigheden.”

”Men i stedet viser Har’el kærligheden og livskraften blandt mennesker, som ved skæbnens ugunst lever på dette gudsforladte sted. Og det gør filmen så meget mere rørende.”

”Har’el har instrueret bandet Beiruts musikvideoer, og brugen af deres elegiske folkemusik i Bombay Beach er en genistreg, ligesom instruktørens fotografering er intet mindre end magisk. Når man kan forvandle det tragiske til poesi, er man i mine øjne en sand kunstner,” siger Claus Christensen.

Overfladiske dansesekvenser
Det er dog ikke alle, der er lige imponeret over Alma Har’els film. 

Norske Maria Fosheim Lund fra Aftenposten hælder mere til It’s the Earth Not the Moon, der ligesom Bombay Beach tegner et portræt af et lille samfund – nemlig de 440 beboere på den portugisiske ø Corvo, der er Europas sydligste punkt.

”Hvor de stiliserede dansesekvenser i Bombay Beach tager noget af fortællingens tyngde og gør den en smule overfladisk, er It’s the Earth Not the Moon et grundigt helhedsbillede og en fantastisk rejse ind i et lille samfund,” siger Maria Fosheim Lund, der giver topkarakter til filmen fra Portugal.

Det er en udvalgt jury, ikke Ekkos kritikerpanel, der i sidste ende bestemmer vinderen af Dox:Award. Vinderfilmen offentliggøres den 11. november.