Nyhed
05. nov. 2024
Bodil indfører kønsneutrale priser

I år kunne Sofie Gråbøl overrække Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle til Mads Mikkelsen for Bastarden, men næste år kommer prisen til bare at hedde bedste hovedrolle. 

Foto | Lasse Lagoni

Bodil indfører kønsneutrale priser

Danske Filmkritikere slår priser til mandlige og kvindelige skuespillere sammen og indfører ny pris for bedste ensemble.

Af Frederik Hoff

Der skelnes ikke mellem bedste mandlige og kvindelige instruktør ved den årlige Oscar-uddeling, og der er ingen dansk Robert-pris for bedste mandlige og kvindelige fotograf.

Verden over er langt de fleste filmpriser kønsneutrale, men alligevel har der altid været tradition for, at skuespilpriser er kønsopdelte.

Skuespillere er filmverdenens primære kendisser, og hvis et prisshow skal være underholdende, er det godt at få så mange som muligt på scenen.

Dog er traditionen ikke uden problemer i en nutid, hvor kønnet er flydende. Og nu har Bodil-prisen som den første danske filmpris besluttet sig for at indføre kønsneutrale priser, skriver de i en mail til medlemmerne af foreningen Danske Filmkritikere, der uddeler prisen.

Ifølge meddelelsen sker det efter flere års tilløb, grundige debatter og en urafstemning.

”Hvis Bodilprisen blev indstiftet i dag, kunne man næppe forestille sig, at nogle priser ville være kønsopdelte, mens andre ikke var. Og selv en gammel dame som Bodil skal selvfølgelig følge med tiden,” udtaler Nanna Frank Rasmussen, der er forperson for Danske Filmkritikere.

Hun lægger dog ikke op til at ændre selve prisens navn til noget kønsneutralt.

”Kvaliteten af en filmpræstation afhænger ikke af en skuespillers køn, og det er vigtigt, at Bodilprisen kan inkludere og hylde alt det talent, der finder vej til filmbranchen,” fortsætter Nanna Frank Rasmussen.

”Danske Filmkritikere kan selvfølgelig kun belønne de præstationer, der ender med at være synlige i årets film. Så skulle det vise sig, at de nye kønsneutrale skuespilpriser kommer til at pege på manglen på ligestilling, der desværre stadig findes i filmbranchen – i Danmark såvel som i udlandet – så byder vi også denne diskussion velkommen.”

Ensemble-pris
For at kompensere for faldet i antal priser kommer der en priskategori for bedste ensemble. Her nomineres der mellem to og fem film, hvor hele castet generelt er prisværdigt.

Desuden hæves antallet af nominerede til bedste hovedrolle og bedste birolle fra fem til syv.

Bodil-showet afholdes den 15. marts 2025 på Folketeatret.

Selv om mange af verdens største prisuddelinger – og vor egen Ekko Shortlist Awards – stadig holder fast i kønsopdelte skuespilpriser, er flere udenlandske prisshows allerede gået over til de kønsneutrale.

Den amerikanske MTV Movie and TV Awards gjorde det allerede i 2017, hvor Emma Watson vandt prisen for bedste optræden. Og den tyske filmfestival Berlinalen gjorde det samme i 2021.

Foreløbig er hovedrolleprisen på Berlinalen gået til tre kvinder og én mand, mens birollepriserne kun er gået til kvinder. MTV’s kønsneutrale skuespilpris er gået til fire mænd og to kvinder.

Relevante artikler

Interview
15. mar. 2024
”Selvfølgelig er Bodil halvnøgen”

”Selvfølgelig er Bodil halvnøgen”

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro