Nyhed
11. jan. 2018
Bodil-forkvinde i hårdt angreb på Zentropa
Filmkritiker Nanna Frank Rasmussen mener, at Zentropa sender et forstemmende signal til omverdenen om, at en brovtende, utilstedelig mand er vigtigere end medarbejdere, som har følt sig krænket. Foto | DR2

Bodil-forkvinde i hårdt angreb på Zentropa

Dagen før Bodil-nomineringerne anklager Nanna Frank Rasmussen filmselskabet Zentropa – der bejler til prisen med Du forsvinder og Darling – for at acceptere magtmisbrug.

Af Claus Christensen

Peter Aalbæk Jensen er på vej tilbage til dansk film.

Arbejdstilsynet har sagt god for, at Zentropa har fået rettet op på arbejdsforholdene, og Zentropas ledelse mener, at det er straf nok til deres grundlægger at være blevet hængt til tørre i medierne.

Men det er Danske Filmkritikeres forkvinde, Nanna Frank Rasmussen, overhovedet ikke enig i.

”Det er beskæmmende, men det undrer mig ikke. Det er udtryk for, at man som organisation eller arbejdsplads ikke tager magtmisbruget alvorligt,” siger Nanna Frank Rasmussen til Ekstra Bladet onsdag.

Lavinen rullede
Det var Nanna Frank Rasmussen, der med en kommentar i sin avis Jyllands-Posten startede angrebet på Peter Aalbæk Jensen.

Hun beskyldte produceren for at have klappet hende i bagdelen og gramset på hende, da hun for år tilbage som studerende på Berlin-festivalen anmodede om at få adgang til en lukket branchefest med alt betalt.

”Hvis Nanna Frank – som jeg aldrig troede, at jeg havde mødt, men det har jeg så åbenbart – mener sig forulempet for ti-femten år siden af et klask i røven til en fest i Berlin, så synes jeg, at hun har et problem – ikke jeg,” svarede Peter Aalbæk Jensen i et interview med Ekko.

Så rullede lavinen.

Det svenske filmselskab Film i Väst nægtede at samarbejde med Peter Aalbæk Jensen, Det Svenske Filminstitut truede med at stoppe støtten til Zentropa, og Politiken indledte en større kampagne mod Aalbæk, hvor fire navngivne kvinder – heraf to fra et konkurrerende selskab – beskyldte ham for sexchikane.

Arbejdstilsynet indledte en undersøgelse af selskabet, og i den periode valgte Peter Aalbæk Jensen frivilligt at gå på orlov på sin gård i Herfølge, hvor grisene ifølge produceren er ”glade for et klask i røven”.

Brovtende mand
Nu er Nanna Frank Rasmussen skuffet over, at anklagerne mod Peter Aalbæk Jensen ikke har fået større konsekvenser.

”Juridisk har de deres på det tørre, men det sender et signal om, at man fra Zentropas side ikke tager det alvorligt, og at man i hvert fald synes, at en brovtende mand, der åbenlyst har opført sig utilstedeligt, er vigtigere end de ansatte, der har følt sig krænket,” siger Nanna Frank Rasmussen til Ekstra Bladet.

Nanna Frank Rasmussen er for nylig valgt til forkvinde for Danske Filmkritikere. Det er første gang i nyere tid, at en leder for foreningen, der tæller 50 førende filmjournalister i Danmark, fordømmer et filmselskab og en navngiven person i filmbranchen så kraftigt.

Det sker dagen før, at foreningen skal nominere film til Bodil-festen, heriblandt Zentropa-filmene Du forsvinder og Darling, hvor Peter Aalbæk Jensen henholdsvis er executive producer og producer.

Danske Filmkritikere hædrede Peter Aalbæk Jensen med en sær-Bodil i 2001, men han er nok næppe velkommen til årets fest, der finder sted på Folketeatret den 17. marts.

Relevante artikler

Nyhed
07. maj 2018
”Jeg har historier om Politiken”

Aalbæk: ”Jeg har historier om Politiken”

Interview
02. jan. 2018
Det var hævn!

Peter Aalbæk: Det var hævn!

Nyhed
28. nov. 2017
DR tager afstand fra seksuelle julelege

DR tager afstand fra seksuelle julelege

Nyhed
22. nov. 2017
Zen­tro­pa-​ele­ver afviser hverdag med overgreb

Zen­tro­pa-​ele­ver afviser hverdag med overgreb

Debat
17. nov. 2017
Tak for tæskene, Peter!

Eks-småtte:  Tak for tæskene, Peter!

Nyhed
17. nov. 2017
Ole Bornedal forsvarer Aalbæk

Ole Bornedal forsvarer Aalbæk

Nyhed
01. nov. 2017
Peter Aalbæk Jensen forarger i Sverige

Peter Aalbæk Jensen forarger i Sverige

Interview
28. okt. 2017
Et mandeoprør er på vej

Peter Aalbæk: Et mandeoprør er på vej

Nyhed
17. okt. 2017
”Det matcher smukt Weinsteins metoder”

”Det matcher smukt Weinsteins metoder”

Nyhed
16. okt. 2017
Trier afviser Björks anklager

Trier afviser Björks anklager

Nyhed
16. okt. 2017
Dansk instruktør befamlede mig

Björk: Dansk instruktør befamlede mig

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere