Bliv forpustet i biffen

”Ulempen ved biografen er, at det er svært at nå at følge med i, hvad der foregår på skærmen,” indrømmer Henrik Helsgaun.

Han er projektleder for Den Interaktive Biograf i det nyåbnede Experimentarium, som netop har haft premiere på den blot tretten lange animationsfilm Pigen, der ikke ville sidde stille.

Det har Helsgaun unægtelig ret i.

Jeg hopper rundt på det stolefrie biografgulv fuldt påklædt med sømandsjakke og halstørklæde mellem synkende træstammer, mens mit tømmermandsplagede hoved fremkalder minder om nattens fordrukne udskejelser.

Og det bliver ikke nemmere, da en flodsurfende powerpige råber til mig fra lærredet og spørger, om vi skal løbe til højre, venstre eller i midten. For ellers støder hun ind i forhindringer på den oversvømmede villavej: en bil, en lygtepæl, en sten, en træstamme.

Nogle gange skal man dukke sig. Nogle gange endda hoppe. Og når man det ikke, lyder der et brag. Og det gør der flere gange.

Jeg er godt forpustet som et dampbarn pumpet op på ritalin.

”Det handler om, at børnene skal interagere med hinanden og dyrke motion, mens de bliver underholdt. Ekko skulle have sendt tyve mand, for det er meningen, at man skal arbejde sammen i forhold til det, der foregår på skærmen – og gulvet,” siger Henrik Helsgaun midt i anstrengelserne.

En verdensnyhed
Experimentarium i Hellerup har bygget massivt om og fordoblet arealet til 11.500 kvadratmeter med en række interaktive udstillinger, hvor børn og barnlige sjæle kan dyrke rodeo og lægge arm med en robot blandt meget andet.

Og så er der selvfølgelig biografen, som de kalder en verdensnyhed og den første interaktive bevægelsesbiograf baseret på bevægelsessensorer. Bevægelsessensorerne er installeret i biografens loft og registrerer ens bevægelser.

Med tiden kommer der flere film på programmet. Den første lægger lovende ud.

Pigen, der ikke ville sidde stille er visuelt næsten på højde med Disney og Pixar og udviklet af danske Ghost VFX, som har leveret effekter til Rogue One: A Star Wars Story og Jurassic World. Det simple manuskript er skrevet af Philip LaZebnik, der er kendt fra film som Pocahontas og Mulan.

Guldstøv under fødderne
Når man træder ind i den lille biografsal, er der guldstøv under ens fødder. For vi kan alle redde verden. På skærmen ses en rap pige med kasket og t-shirt på en meget tåget villavej. Tågen er kommet som følge af menneskelig inaktivitet.

”Jeg har det her monsterproblem. Den her underlige tåge har suget alt liv ud af os alle sammen. Hele min familie stener på sofaen foran deres åndssvage skærme. Jeg har prøvet at vifte den væk. Lad os alle sammen gøre det,” trygler pigen.

Som publikum står vi og vifter med armene, men det virker ikke. Tågen tager til. Og pigen løber for livet. Løber og løber og løber. Vi kommer gennem vand, bjerg og skov. Undervejs er der flere forhindringer som at hoppe rundt på cirkler, så ulvene ikke kommer, hoppe rundt på sten og danse, indtil det uhyggelige tågeuhyre forsvinder.

”Plottet er skåret ud i pap, fordi det handler om at bevæge sig,” forklarer Henrik Helsgaun.

Det er desværre ikke muligt at ændre på filmens handling, som man kan i et computerspil. Når man for eksempel ikke hopper korrekt på stenene, fremkalder det blot et brag eller en knurrende ulv.

Heldigvis er der nok aktivitet til en kort, underholdende engangsoplevelse. Og teknikken har potentiale til, at fremtidige film kan blive endnu bedre og sjovere.

Tågen forsvinder
Allerede i køen foran biografen begynder oplevelsen.

Her er biografens navn lyst op, og en rød løber byder velkommen. Over indgangen hænger to fladskærme, der viser fiktive nyheder med blandt andre Kim Bildsøe Lassen og Jesper Theilgaard som værter.

De fortæller om tågen, der har lagt sig over verden, og om den stigende inaktivitet i befolkningen. Der er også reklamer. Som den drone, der klipper din hæk, så du ikke behøver lave noget.

”Tanken bag biografen er, at vi dyrker alt for lidt motion, og at det har store sundhedsmæssige konsekvenser,” fortæller Henrik Helsgaun.

Hvert år dør 6.000 danskere tidligere end de burde som følge af manglende motion. Og folk bevæger sig mindre og mindre, får jeg fortalt. Det er den dybere videnskab bag den nye biograf. Filmen slutter da også med det forventelige budskab: Når vi har danset, hoppet og løbet nok, forsvinder tågen.

Jeg vil æde min sixpence på, at ungerne finder det sjovt.