Nyhed
12. jan. 2022
Biograferne står til at genåbne
Hvis det går som forventet, kan landets biografer snart åbne igen, men med et krav om antallet af gæster vil Imperial i København ikke kunne fylde salen med plads til 1000 menesker. Foto | Nordisk Film

Biograferne står til at genåbne

Senere i dag bliver det besluttet, om biograferne som planlagt kan slå dørene op i næste uge, og trods gode toner tyder der stadig på at være nogle restriktioner i spil.

Af Nicki Bruun

Efter en juleferie, hvor biograferne blev tvunget til at holde lukket, lader det nu til, at de får lov til at åbne den 17. januar.

I går fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke, at han havde bedt Epidemikommissionen komme med anbefalinger vedrørende restriktioner i forskellige dele af samfundet.

”Regeringens udgangspunkt er, at vi skal kunne åbne så meget som muligt inden for kulturlivet så hurtigt som muligt,” sagde sundhedsministeren tirsdag.

I dag er kommissionens anbefalinger så kommet, og de lyder, at biograferne fra mandag den 17. januar kan genåbne med krav om coronapas og mundbind.

Her til formiddag mødes Heunicke med de andre partiers sundhedsordførere i Folketinget, mens det afgørende møde finder sted kl. 15.15.

Det er nemlig det såkaldte Epidemiudvalg, som mødes om eftermiddagen, der skal træffe beslutningen om, hvorvidt restriktioner skal lempes eller fastholdes

Udvalget har i løbet af coronakrisen fulgt Epidemikommissionens anbefalinger, hvorfor der er god grund til at tro på, at biograferne i næste uge slår dørene op.

Begrænsning af gæster
Der har under hele den månedlange nedlukning – der trådte i kraft 19. december – været voldsom kritik af den sundhedsfaglige logik i, at biografer skulle lukkes, mens blandt andet træningscentre kunne holde åbent.

Det tegner da heller ikke til at blive en komplet genåbning. Ifølge Berlingske anbefaler Epidemikommissionen, at der bør indføres deltagerbegrænsning på 350 personer ved indendørs aktiviteter med siddende gæster.

Det vil ramme nogle af landets største biografer som københavnske Imperial, der har plads til lige knap 1000 besøgende i den store sal. Generelt er der i kulturlivet glæde over udsigten til at genåbne, men der er også stadig stor tvivl om, hvordan genåbningen skal foregå.

”Grundlæggende er vi super-lykkelige for, at kulturlivet åbner igen. Vi har savnet publikum, og vi har brug for at få publikum tilbage,” siger Peter Mark Lundberg, bestyrelsesleder for brancheorganisationen Dansk Kulturliv, til Ritzau.

”Men planen kommer alt for sent. Og der vil være rigtigt mange kulturinstitutioner, der er nervøse for, hvordan pokker de skal nå at komme i gang.”

Relevante artikler

Nyhed
17. dec. 2021
Biografer og kulturlivet lukkes igen

Biografer og kulturlivet lukkes igen

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Hollywood vender Venedig ryggen
venedig 2026
23. juli 2026

Hollywood vender Venedig ryggen

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro