Nyhed
10. juni 2022
Biograferne får ny direktør
Michael Valentin har tidligere stået i spidsen for Akademikernes A-kasse, men nu skal han tale biografernes sag som direktør for Danske Biografer. Foto | Akademikernes A-kasse

Biograferne får ny direktør

”Forhåbentlig kan jeg bidrage til, at biograferne har den position i dansk kulturliv, som de fortjener,” siger Michael Valentin, der overtager posten som chef for brancheforeningen Danske Biografer.

Af Nicki Bruun

Brancheforeningen Danske Biografer har stået uden direktør siden marts måned, men nu er der fundet en ny chef til posten.

Det bliver Michael Valentin, som tager over for Lars Werge, der i marts blev ansat som mediepolitisk chef for Dansk Erhverv.

Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse, skriver mediet Kulturmonitor.

54-årige Michael Valentin har før været direktør i Akademikernes A-kasse og forretningsudviklingschef i Lett Advokatfirma. Han har desuden været bestyrelsesformand for Folkemødet på Bornholm og sidder i dag i bestyrelsen på Johan Borups Højskole.

”Jeg glæder mig enormt meget til opgaven og samarbejdet med alle i og omkring biografverdenen,” udtaler Michael Valentin.

”Et job, hvor jeg kan forene min store passion for kultur og forhåbentlig bidrage til, at biograferne med deres over tretten millioner gæster om året har den position i dansk kulturliv, som de fortjener.”

Bundlinje og politik
I fjorten år var Ekkos forhenværende blogger Kim Pedersen arbejdende formand for Danske Biografer. Han kom til posten efter et mangeårigt virke som biografejer i Aarhus og kendte branchen ud og ind.

Foreningen gik i en anden retning, da man i februar 2020 valgte journalisten Lars Werge som ny chef. Han havde tidligere været formand i Dansk Journalistforbund og fik en ilddåb hos Danske Biografer under coronakrisen.

Undervejs kastede Werge sig også ud i en politisk karriere for Socialdemokratiet.

Michael Valentin kommer ligesom Lars Werge ikke fra filmens verden. Men Danske Biografer mener alligevel at have fundet den rette kandidat.

”Bestyrelsen har valgt Michael Valentin som ny direktør for Danske Biografer, fordi han kommer med den helt ideelle baggrund. Han har drevet forretning i en politisk reguleret verden og kender derfor både til bundlinje og politik,” udtaler Danske Biografers bestyrelsesformand Torben Villesen, der efter 26 år for nyligt stoppede som direktør for Cinema Center Helsingør.

”Bestyrelsen vurderer, at han med sin erfaring og kulturelle interesse er den rette person til at bidrage med at skabe de bedst mulige rammebetingelser for biograferne i Danmark.”

Relevante artikler

Nyhed
01. mar. 2022
Bi­o­graf­di­rek­tør stopper

Bi­o­graf­di­rek­tør stopper

Nyhed
07. dec. 2020
Dansk filmbranche taber på nedlukning

Dansk filmbranche taber på nedlukning

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro