Nyhed
10. dec. 2016
Bille August laver biopic om Versace
Bille August har igennem sin karriere vekslet mellem danske dramaer og internationale storfilm, og nu giver han sig snart i kast med en engelsksproget film om den legendariske modeskaber Versace. Foto | Rolf Konow

Bille August laver biopic om Versace

Antonio Banderas har hovedrollen som modedesigneren Gianni Versace i kommende biopic, som går i optagelse i marts 2017.

Af Claus Christensen

Det er 23 år siden, at den danske instruktør Bille August instruerede spanske Antonio Banderas i storfilmen Åndernes hus, som fik en blandet modtagelse af kritikerne.

Nu skal de to arbejde sammen igen. Under Marrakech Internationale Filmfestival, hvor Bille August sidder i juryen, har han løftet sløret for sit kommende filmprojekt.

Det bliver en engelsksproget biopic om den italienske modedesigner Gianni Versac, skriver branchebladet Variety. Han blev verdensberømt for sin barokke stil, og berømtheder som afdøde prinsesse Diana og popikonet Madonna har båret hans kreationer.

Versaces eget liv fik imidlertid en brat ende, da han i en alder af 50 blev dræbt i 1997 foran sit hjem i Miami Beach af seriemorderen Andrew Cunanan, som bagefter begik selvmord.

Hvorfor Versace skulle dø, er aldrig blevet opklaret.

Banderas medfinansierer
Bille August afslører også detaljer om handlingen, skriver Variety.

Versace bliver en familiesaga, der tager udgangspunkt i modeskaberens vej mod toppen i slutningen af 1970’erne. Filmen vil skildre hans forhold til søsteren Donatella, som siden har videreført hans modeimperium.

”Jeg har altid elsket Antonio Banderas som skuespiller og som menneske. Han er meget passioneret i forhold til dette projekt,” siger Bille August om hovedrolleindehaveren.

Han forholder sig ikke til det problem, at den 56-årige skuespiller, der også hjælper med at finansiere filmen, skal spille Versace, fra modeskaberen var omkring 30 år.

Andre store skuespillere vil medvirke i filmen, men deres navne bliver først offentliggjort på en pressekonference næste år.

Versace bliver produceret af det italienske selskab Oberon Prods og co-produceret af danske Jesper Morthorst på SF Studios, som også stod bag Augusts seneste danske spillefilm: Marie Krøyer (2012) og Stille hjerte (2014).

Optagelserne af Versace er planlagt til at begynde i marts næste år, hvor Bille August må formodes at have færdiggjort 55 Steps med Helena Bonham Carter i rollen som en oprørsk psykiatrisk patient.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
11. nov. 2014
Stille hjerte

Stille hjerte

Biografanmeldelse
26. sep. 2012
Marie Krøyer

Marie Krøyer

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro