Nyhed
31. aug. 2021
Bille August laver film med Dronningen
Instruktøren Bille August snakker med Hendes Majestæt Dronning Margrethe om deres kommende film, der er løst baseret på en novelle af Karen Blixen. Foto | JJ Film

Bille August laver film med Dronningen

Dronning Margrethe står for scenografien i en Netflix-film baseret på Karen Blixens novelle Ehrengard, der handler om forførelse og begær ved hoffet.

Af Nicki Bruun

Bille August er lige nu aktuel i danske biografer med Pagten. Den skildrer den danske forfatter Karen Blixen i hendes sene år af livet.

Ekkos anmelder er særdeles begejstret for filmen, og instruktøren fortsætter nu sit virke med Blixens fortællinger.

August skal instruere en Netflix-spillefilm baseret på Karen Blixens novelle Ehrengard, oplyser streamingtjenesten i en pressemeddelelse sammen med filmselskabet SF Studios, der co-producerer filmen.

Filmen foregår i eventyrriget Babenhausen, hvor den unge, selvudnævnte kærlighedsekspert Cazotte bliver hyret af den intrigante storhertuginde til at hjælpe med at sikre en arving til tronen.

Det skaber kærlighedsforviklinger og intriger ved hoffet, da Cazotte forelsker sig i hofdamen Ehrengard.

”At Ehrengard bliver vakt til live som en Netflix-film, er en storslået mulighed, og jeg glæder mig rigtig meget til at introducere denne fascinerende historie om forførelse og begær til et globalt publikum,” siger Bille August, der har ingen ringere end Dronning Margrethe til at lave scenografi til filmen.

”Dronningen har skabt de mest fantastiske decoupager til anledningen, og de kommer til at være det dominerende træk ved filmens overordnede scenografiske udtryk.”

Billedfremkaldende verdener
Dronning Margrethe har i årenes løb gjort sig i en lang række forskellige kunstformer. Og hun ser meget frem til at være med til at realisere historien fra en af Danmarks største forfattere nogensinde.

”Karen Blixens historier har altid fascineret mig – med deres æstetiske fortællinger, deres fantasi og deres, for mig, billedfremkaldende verdener – og jeg er utrolig glad for at være en del af dette projekt,” udtaler Hendes Majestæt i pressemeddelelsen og fortsætter:

”Jeg har forsøgt at fortolke Blixens fantastiske univers i udviklingen af decoupagerne og kostumerne, og jeg glæder mig til at se fortællingen om Ehrengard komme til live i filmen.”

Ehrengard får efter planen premiere på Netflix i hele verden i 2023.

Relevante artikler

Nyhed
19. aug. 2021
Bille August indfrier gammel drøm

Bille August indfrier gammel drøm

Biografanmeldelse
31. juli 2021
Pagten

Pagten

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro