Nyhed
03. apr. 2013
Bier skal instruere bestseller om viral skandale
Susanne Bier vandt en Oscar for Hævnen, hvilket har sat kul på hendes karriere i Hollywood. Foto | Academy of Motion Picture Arts and Sciences

Bier skal instruere bestseller om viral skandale

Efter den ambitiøse Serena bliver Susanne Biers næste projekt en filmatisering af Helen Schulmans This Beautiful Life.

Af Jacob Ludvigsen og Ida Rud

Den femtenårige Jake får tilsendt en video med saftige sexbilleder af den trettenårig beundrer Daisy.

Han sender den hurtigt videre – og i en rasende fart bliver videoen et viralt fænomen. Jake og Daisy ender i tabloidpressen, og både de to teenagere og Jakes Manhattan-familie mærker jorden ryste under sig.

Sådan lyder præmissen for Helen Schulmans bestseller This Beautiful Life – og for Susanne Biers kommende film.

En historie til tiden
De amerikanske produktionsselskaber Killer Films og Glass Elevator Media har netop offentliggjort, at de filmatiserer bogen med den danske instruktør ved roret. Det skriver Comingsoon.net.

”Helens bog er nøjagtigt den slags stof, vi elsker – intelligent, kompleks og grundlæggende følelsesfuld og universel,” siger Killer Films præsident Pam Koffler.

”Som forældre leder vi alle efter en vej til at navigere i det digitale rum med vores børn. Familie-temaet forandrer sig aldrig – men det gør det landskab, som det udspiller sig i. Det er er en historie til vores tid.”

Serena kommer først
Forfatteren bag historien, Helen Schulman, er glad for, at Susanne Bier skal forløse hendes materiale.

”Susanne Bier er en førsteklassesinstruktør, og da vi mødtes, følte jeg, at hun virkelig forstod min bog og dens uperfekte karakterer, der er forblændet af kærligheden. Det bliver en ære at arbejde med hende,” siger hun til Comingsoon.net.

Susanne Biers seneste film, Den skaldede frisør, blev en kæmpe publikumssucces i Danmark, og før This Beautiful Life er hun aktuel med en anden amerikansk film: den historiske storfilm Serena, der har Jennifer Lawrence og Bradley Cooper i hovedrollerne og Kim Bodnia og David Dencik i mindre roller.

Dermed ser Bier ud til for alvor at have fået gang i sin amerikanske karriere efter Hollywood-debutet i 2007 med Things We Lost in the Fire, der ikke blev den helt store succes.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro