Nyhed
10. mar. 2020
Besøgstallet falder i biograferne
Den store biograf Imperial i København har plads til næsten 1000 mennesker i salen, men danske biografer har haft færre besøgende end normalt i weekenden. Foto | Nordisk Film Biografer

Besøgstallet falder i biograferne

Coronavirus er den sandsynlige årsag til, at biograferne i den forløbne weekend oplevede et fald i billetsalget i forhold til sidste år.

Af Claus Christensen

I fredags holdt statsminister Mette Frederiksen et alvorligt pressemøde, hvor hun i stærke vendinger anbefalede, at alle arrangementer på mere end 1.000 deltagere blev aflyst.

Kun Imperial-biograferne kom i farezonen, men med nærtælling af sæderne klarede den sig lige under 1000. Til gengæld har coronavirus godt kunne mærkes på biografbesøget i den forløbne weekend.

”Besøgstallet er lavere nu, end det var i samme weekend for et år siden. Det er svært med sikkerhed at sige, hvad årsagen er. Det kan selvfølgelig skyldes, at der ikke er de store film lige nu, men Pixar-premieren på Fremad burde kunne trække mere end, hvad den har gjort,” siger Lars Werge, der er direktør for Danske Biografer.

”Vi kan godt fornemme, at folk har været lidt tilbageholdne i weekenden efter statsministerens melding fredag.”

– Kan du sige, hvad de konkrete tal er?

”Jeg kunne godt, men det må jeg ikke,” griner Lars Werge.

– Hvor mange procent er det så lavere i weekenden sammenlignet med sidste år?

”Det er et tocifret tal. Lidt over ti procent. Tallet sidste år lå over året før, så man skal tage med, at det svinger en del. I de kommende uger vil vi have et tydeligere billede af tilbagegangen. Hvis man skal vende det positivt, kan man sige, at der er plads i biograferne lige nu!”

I søndags blev alle biografer i Italien tvunget til at lukke indtil 3. april. I Kina er næsten alle landets 70.000 biografer blevet lukket på grund af coronavirus.

Virussen har også betydet, at James Bond-filmen No Time to Die blev udsat fra 2. april til 25. november. Det er mere alvorligt set med biografernes øjne, vurderer Lars Werge.

”Det var mange billetter, som biograferne havde forventet at sælge til den her i foråret. Forhåbentlig kommer indtjeningen til november, men der kommer et hul i premierekalenderen i april. For der er umiddelbart ikke en anden meget stor film, man kan rykke frem og dække hullet.”

Relevante artikler

Nyhed
04. mar. 2020
James Bond stoppes af coronavirus

James Bond stoppes af coronavirus

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro