Nyhed
07. maj 2019
Bedrag rykker til Hollywood
Med rollen som bankdamen Anna var Maria Rich med til at skabe fornyet liv i tredje sæson af Bedrag, der af Ekkos anmelder blev kaldt den bedste danske krimiserie i meget lang tid. Foto | Adam Wallensten

Bedrag rykker til Hollywood

Den anmelderroste DR-serie om kriminalitet og beskidte penge skal ligesom forgængerne Forbrydelsen og Broen genindspilles i USA.

Af Nicki Bruun

Anmelderne var enige om, at DR-serien Bedrag i sin nyligt afsluttede tredje sæson har fået en saltvandsindsprøjtning af de større.

”Den bedste danske krimiserie i meget lang tid,” skrev Ekkos krimiekspert Bo Tao Michaëlis i sin femstjernede anmeldelse af hele tredje sæson.

Nu har de også i USA fået øjnene op for Bedrag, der er skabt af Jeppe Gjervig Gram, Jannik Tai Mosholt og Anders Frithiof August.

Rettighederne til alle tre sæsoner er blevet købt med henblik på at lave en engelsksproget genindspilning, oplyser DR i en pressemeddelelse.

”Firmaet Alice Guy Productions, der har adresse i West Hollywood, har sikret sig rettighederne til at lave alle tre sæsoner af Bedrag, og det er vi naturligvis godt tilfredse med,” siger teamleder Maiken Maigaard fra DR Salg.

Jul på russisk
Intet i Hollywood er som bekendt sikkert, før der faktisk foreligger et remake af Bedrag. Men skulle det lykkes, vil DR-serien gå i fodsporene på Forbrydelsen og Broen, der er blevet lavet på engelsk som henholdsvis The Killing og The Bridge.

Salget foregik på branchemessen MIPTV i festivalbyen Cannes før påsken.

Her lykkedes det også at sælge Bedrag til Holland, Belgien og Luxembourg, hvor den danske udgave vil blive vist med undertekster. De samme lande har desuden købt Liberty, DR-serien baseret på Jakob Ejersbos roman af samme navn, mens en russisk tv-station har købt julekalenderne Den anden verden og Theo og den magiske talisman.

”Det er stort set kun i Norden, at vi har julekalendere på den måde, vi kender dem i Danmark. Af samme grund har vi klippet dem sammen til udgaver med henholdsvis tolv og otte længere afsnit, og det gav pote,” udtaler Maiken Maigaard.

DR skriver, at det endnu er uvist, hvornår det amerikanske remake af Bedrag får premiere i USA.

Relevante artikler

Serieanmeldelse
10. mar. 2019
Bedrag – sæson 3

Bedrag – sæson 3

Tv-anmeldelse
25. sep. 2016
Bedrag – sæson 2

Bedrag – sæson 2

Tv-anmeldelse
28. feb. 2016
Bedrag – sæson 1

Bedrag – sæson 1

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro