Nyhed
09. juni 2020
Ballade i Harry Potter-land
Daniel Radcliffe blev i en ung alder en af verdens mest kendte skuespillere for sin rolle som Harry Potter, men nu lægger han sig ud med forfatteren bag de populære bøger. Foto | Warner Bros.

Ballade i Harry Potter-land

Skuespilleren Daniel Radcliffe kritiserer forfatteren J.K. Rowling efter kommentarer om transkønnede kvinder og hele kønsdebatten.

Af Nicki Bruun

Forfatteren bag bøgerne om troldmanden Harry Potter, J.K. Rowling, kom for nylig i modvind på internettet.

I weekenden lavede hun på Twitter en række opslag, hvor forfatteren kritiserede diskussionen om kønsidentitet, som ifølge hende berøver kvinder deres historie.

”Hvis køn er en konstruktion, kan man ikke være tiltrukket af sit eget køn. Hvis køn er en konstruktion, bliver virkeligheden for kvinder over hele verden udvisket,” lød det blandt andet fra J.K. Rowling.

”Jeg kender og elsker transpersoner, men at droppe køn som koncept gør det umuligt for mange at snakke om deres liv på en betydningsfuld måde. Det er ikke had at fortælle sin sandhed.”

Det fik i går skuespilleren bag Harry Potter, Daniel Radcliffe, til at skrive et kort essay på hjemmesiden The Trevor Project, der arbejder for at hjælpe LGBTQ-personer. Her laver han et modsvar til forfatteren, som han kalder Jo.

”Transkønnede kvinder er kvinder. Ethvert andet budskab udvisker identiteten og værdigheden hos transpersoner og går stik imod alle anbefalinger fra professionelle sundhedsorganisationer, der har langt mere ekspertise på området end både Jo og mig.”

Kampen om kønnet
Som led i en øget bevidsthed omkring kønspolitik har der også i filmbranchen de seneste år været diskussioner om repræsentation.

For eksempel blev en af tidens mest kritikerroste serier, Transparent, kritiseret for at give hovedrollen som transkønnet kvinde til skuespilleren Jeffrey Tambor, der er en cis-kønnet mand (altså identificerer sig med det køn, han blev født som).

I Ekko #81 dykkede vi ned i temaet Identitet og rolle.

Her fortæller David Dencik – der spiller transkønnet i gennembrudsfilmen En soap – at skuespil handler om forvandling, og at man som udgangspunkt skal kunne spille hvad som helst. Imens slår Danmarks mest kendte transkønnede skuespiller – May Simón Lifschitz – til lyd for at lade transpersoner spille transpersoner.

Daniel Radcliffe skriver, at hans essay sandsynligvis vil blive læst som et opgør mellem J.K. Rowling og ham selv, men at det ikke er hans tanke.

Ifølge skuespilleren er emnet dog så vigtigt, at han føler sig nødsaget til at tage bladet fra munden. Og han håber, at fortællingerne om Harry Potter stadig vil have betydning for fans.

”Til alle de mennesker, som nu føler, at deres oplevelse med bøgerne er blevet plettet eller formindsket: Jeg er ked af den smerte, som disse kommentarer har betydet for jer. Jeg håber virkelig, at I ikke fuldstændigt mister det, som historierne betød for jer.”

Relevante artikler

Portræt
01. dec. 2016
Harry Potters forvandling

Harry Potters forvandling

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten