Nekrolog
13. nov. 2017
Baard Owe er død
I Lars von Triers Riget balancerer Baard Owe overlegent tør komik med excentricitet, når han lever sig for langt ind forskningen af svulster. Foto | Eric Kress

Baard Owe er død

Skuespilleren nåede i sin glorværdige karriere at arbejde sammen med Danmarks to største instruktører. Og han blandede kungfu og yoga i meditationsformen ToDo.

Af Jeppe Mørch

Skuespiller Baard Owe døde lørdag efter et kort strålebehandlingsforløb og kemoterapi mod lungekræft. Han blev 81 år.

Baard Owe blev født i Mosjøen i Norge i 1936, men flyttede i 1956 til Danmark, hvor han uddannede sig som skuespiller på Aalborg Teater.

I bogen Danske filmskuespillere beskriver kritiker Morten Piil ham med ordene:

”Som ung var han køn, slank og intens, med hældning mod det sørgmodige; med alderen er han blevet sej og senet, og hans figurer præges nu som regel af det dæmoniske eller excentriske.”

Da Baard Owe brød igennem i 60’erne fik han tilnavnet ”Danmarks James Dean”, og hans popularitet steg yderligere, da han sang sig til en tredjeplads i Melodi Grand Prix i 1962.

Men så kom Carl Th. Dreyer ind fra højre.

I 1964 skulle Baard Owe spille med i Gertrud –selv om han ikke var synderligt begejstret for manuskriptet.

Samarbejde med landets største
I Ekko #70 fortæller Baard Owe om sine oplevelser under optagelserne af Gertrud.

”Det var ikke muligt at regne ud, hvad filmen handlede om, når man læste manus, men på et tidspunkt kom Dreyer over til mig. ’Har De læst manuskriptet?’ spurgte han. ’Ja, hr. Dreyer.’ Hvad synes De?’ Så svarede jeg, at jeg syntes, det var meget tungt og gammeldags.”

Dreyer blev ikke vred over ærligheden. I stedet foreslog han, at Baard Owe ændrede replikkerne, så de tog sig mere nutidigt ud. Og senere fik Owe sågar lov at arrangere en scene, som kom ubeskåret med i filmen.

Senere fik Baard Owe lov at dyrke sine dystre og excentriske sider hos dansk films andet store verdensnavn.

I 1988 spillede han rollen som Aigeus i Lars von Triers Medea, i Europa optræder han som ”Mand med papirer”, og mange husker formentlig bedst Baard Owe som patologiprofessoren Bondo i Riget.

Levertransplantation og prædikant
I Riget fremstår Baard Owe både deadpan-komisk og ubehageligt skræmmende, når Bondo i svulstforskningens navn transplanterer en kræftfyldt lever ind i sin egen krop.

Ved siden af skuespilkarrieren uddannede Baard Owe sig til zoneterapeut, og på et tidspunkt i 70’erne forlod han spotlyset for at fungere som prædikant i London.

Den erfaring kunne han givetvis trække på, da Ole Bornedal hyrede ham som sekt-lederen Pastor Zeem i tv-serien Charlot og Charlotte.

Baard Owe står også bag meditationsformen ToDo, der er baseret på kungfu og yoga. ToDo skulle være særligt relevant for skuespillere, da man gennem teknikken lærer at bruge kroppens muskler, så man pludselig erindrer smertefulde minder.

Herefter er man i stand til at smide ens egen maske, så man kan påtage sig nye i skuespilfaget.

Christian IV med klap for øjet
TV 2-serien Hotellet trak også på Baard Owes skærmpersona som mystiker.

Varmemesteren John sover under rør i kælderen, og på et tidspunkt hypnotiseres han tilbage til middelalderen, hvor John forsøger at blive munk.

Baard Owe har spillet med i film som Jetpiloter (1961), Den hvide hingst (1961), Hvis lille pige er du? (1963), Krybskytterne på Næsbygård (1966), Violer er blå (1975), Forræderne (1975) samt Charlie Butterfly (2002), og han har ligeledes haft en glorværdig karriere på de skrå brædder.

I 2012 spillede han sin gamle instruktør i stykket Dreyer, den danske tyran.

Baard Owe arbejdede helt frem til sin død.

Snart kan han opleves i Max Kestners oversvømmede science fiction-film QEDA, der har premiere 16. november, og når stortalentet Kasper Skovsbøl spillefilmdebuterer med C4, vil Baard Owe med klap for øjet gestalte Christian IV.

Privat var Baard Owe frem til sin død gift med skuespilleren Marie-Louise Coninck. De fik sammen fire børn – David Owe, Anja Owe, Rebekka Owe og Benjamin Owe.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
03. okt. 2017
QEDA

QEDA

Interview
31. aug. 2013
Bag om Euphoria

Shortlist: Bag om Euphoria

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro